Velkommen til basket siden

Velkommen til hjemmesiden her

nyd dit besøg her & jeg ønsker dig rigtig god dag 

Sjælland ruster op

Kampløbet om topplaceringerne i 1. division ser ud til allerede at være startet. Sjældent har så mange klubber meldt ud om deres forberedelser til sæsonen, og det er bestemt en positiv udvikling, som de øvrige hold forhåbentlig følger op på.
Særligt på Sjælland sker der ting og sager, når man ser på holdene i 1. division. Skjold Stevnsgade, Team Sjælland og Værløse har gennem de seneste uger meldt interessante navne ud, hvilket styrker holdenes status som mulige tophold.
Særligt Skjold Stevnsgade og Team Sjælland ser ud til at blive vanskelige modstandere. Stevsgade har for nylig meldt ud, at klubben har fundet en ny amerikaner til klubben. Det drejer sig om Duane Johnson som iflg. Stevnsgade bliver en markant forstækning. Johnson har tidligere spillet professionelt i Colombia og senest Tyskland. Klubben på Nørrebro har desuden sikret sig Christian Pedersen, der efter et par år i Canada nu vender hjem. Begge nye folk i Skjold er på den gode side af 2 meter, så mon ikke holdet efterhånden har hvad de skal bruge under kurven!
I Team Sjælland har man også stampet et stærkt hold sammen, som endda forventes at blive yderligere forstærket af en amerikaner samt evt. flere danske spillere.
Værløse har i sin præsentationsrunde gjort meget ud af de unge spillere, med undtagelse af Bent Danielsen, men mon ikke man også her snart vil møde flere rutinerede profiler, som vil give de unge det rygstød, der sende dem op i toppen af rækken.
Senest har også Falcon meldt sig på banen med nyheder. På Frederiksberg har man sikret sig en ny kontrakt med stærke Mark Linebaugh, som med stor succes blev hentet til Danmark midtvejs i sidste sæson. Amerikaneren kommer nu tilbage som spillende træner, og skal dermed i endnu højere grad gå forrest for den unge trup. Da Linebaugh kom til klubben sidste sæson ændre resultaterne sig markant og med ham på holdet en hel sæson bliver Falcon et hold, man skal regne med blandt de bedste.
I Jylland har Horsens for længe siden meldt ud om truppen, som allerede dengang så ud til at blive en interessant udfordrer til klubberne på Sjælland. Fra AUS er der ikke kommet meget nyt, bortset fra, at man stadig ikke har en ny træner på plads.
Klubbernes udmelding giver garanti for, at der bliver noget at se frem til i 1. division den kommende sæson, og mon ikke flere klubber melder ud i de kommende uger.

Idrætskonference 2008 i basketball

Den 17. maj 2008 afholder DGI Basketball igen idrætskonference i DGI-huset i Århus. I år er der mulighed for at blive undervist af Joe Hohn fra New Jersey samt høre Peter Bredsdorf-Larsen fortælle om sit job som ass. landstræner for herrelandsholdet i håndbold.

Basketball med bid og barnedåb

Skader, sygdom og nu også barnedåb.

Efter at en række mindre glædelige begivenheder i denne sæson har spillet med hos Aabyhøj, er det nu en fest, der griber ind i holdets planlægning.

Når Aabyhøj på søndag spiller den første kamp i nedrykningsspillet mod Sisu, kan cheftræner Christian Aarøe meget vel blive nødt til at overlade ansvaret til assistenterne Allan Mortensen og Simon Rønlev.

»Jeg syntes, jeg havde fået det hele på plads, og først her i dag finder jeg ud af, at Aabyhøj skal spille den første kamp mod SISU allerede på søndag, hvor vi skal have vores søn Johannes døbt,« lød det fra træner Aarøe, minutter inden han i aftes stod i spidsen for sit hold i den sidste kamp i grundspillet mod Svendborg Rabbits.

Mens Svendborg allerede inden kampen i Aabyhallen havde sikret sig ligaens andenplads og dermed adgang til DM-semifinalerne, var kampen for Aabyhøj som nævnt en sidste finpudsning inden nedrykningskampene, og med barnedåben in mente var trænerens melding klar.

»Vi må bare slå Svendborg, så vi kan få hjemmekamp i den første kamp på søndag, så jeg har en chance for at være med. Skal vi til København, må jeg nok melde fra,« lød det fra Aaby-træneren. Inden kampen. For sejren fik han ikke. Svendborg vandt 89-76.

Hjemmeholdet fik en god optakt til nedrykningsspillet, selv om holdet i aftes måtte indkassere det tredje nederlag i lige så mange ligakampe mod Svendborg i

denne sæson.

Selv om Aaby for tredje kamp i træk måtte undvære en sygemeldt landsholdsspiller, Peder Linnet, var kampen mod Svendborgs meget internationale hold længe helt lige.

Fokus, højt tempo og energi prægede Aabyhøj-spillernes indsats på alle pladser. Forsvaret var et pigtrådshegn, og hjemmeholdets Jens Nissen viste klassen, da han fint matchede Svendborgs skyskrabere, Ivan Höger og Brayden Billbe.

Men Aabyhøj kom i fejlproblemer, og med Jarrett Howell i overdådigt spillehumør trak kaninerne fra Svendborg endeligt fra i slutningen af 3. periode.

Men da Sisu i aftes tabte sin sidste kamp til Hørsholm 79ers, får Aabyhøj alligevel hjemmebanefordel i den første nedrykningskamp på søndag, og glad var træner Aarøe:

»Jo jeg kommer helt sikkert på søndag, og vi har fået et godt udgangspunkt for den kamp. Vi spiller rigtig godt i hele 1. halvleg i dag, hvor vi spiller lige op med et af Ligaens allerbedste hold. Forsvaret fungerer godt, og der er en fed gejst, som vi nu skal tage med i kampene mod Sisu,« sagde Aabyhøjs cheftræner.
 

Christian