Nye indlæg

Kategorier

 

1 år gammel, tillykke

28-04-2011

I lørdags kunne vi fejre 1 års fødselsdag! Og det gjorde vi så hele dagen ; ))

Hun har netop overstået sin første løbetid. Og de sidste dages træning har hun gjort store fremskridt. Hun virker fokuseret og meget mere ihærdig i at ville træne, end hun tidligere har gjort. Hun fik sat hele huset på den anden ende under sin løbetid. Fik både kørt Timba og Solo op, så de var ganske trætte i bøtten af hende. Men nu er hun altså blevet voksen……i teorien!

Vi har så haft en pause i jagttræningen, men er nu klar igen. Og har netop startet LP lydighed op. Og så må tiden på sigt vise, hvor vi skal bruge vores energi. Jeg har for længst lært ikke at have for høje ambitioner, men i stedet se hvad det er for en hund jeg har mellem hænderne. Og det er det der bestemmer.

I morgen skal hun med som demo-hund på en aktiveringsdag ved Faaborg Dyrehospital. Forrige weekend var hun med ude og se Solo hyrde. Og i sidste weekend holdt vi fødselsdag med skovtur sammen med Ronja. Hun er med mange steder, og er meget nem at have med. Og heldigvis kan hun li at køre bil nu.

Hun leger fortsat med Timba hver dag. På en fin og forsigtig måde, med respekt for alderdommen. Med Solo går det noget mere vildt for sig.


Kategori: Kemya

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Lene Frahm  | Tlf.: 50600484