Nye indlæg

Kategorier

 

14 uger gammel

07-08-2010

1.august 2010

Tænk at Kenya nu er 14 uger, det går bare alt for stærkt. Hun vokser godt og bliver frækkere og modigere! Hvad skal det ikke ende med..

Fredag havde de babysitter og foretog sig ikke meget pga. regnvejret. Jeg måtte have en akut konsultation da jeg kom hjem, så alle drog ned til ”mormor” så der var ro i huset.

Lørdag morgen tog vi på torvet. Og det var fint vejr hele dagen, så ude aktiviteter var på dagsordenen. Jeg har lavet en træningsplan, for om lidt ved jeg at det går stærkt igen med arbejde, hundeskole og diverse træning og seminarer. Og så er det for mig nødvendigt for at holde fokus. Kenyas træningsplan er inddelt i

• Træning

• Miljø

• Soignering

• Næsearbejde

• Leg

Det er en rå-skitse, hvor der under hvert tema er målsætninger, og den kører på ugebasis og ændrer sig naturligvis hele tiden. Træning i øjeblikket handler om grundfærdigheder med klikker og crage game. Miljø handler om at komme ud i forskellige miljøer, herunder også socialisering. Soignering, ja, hun er en pelsrace, som kræver både børste, vask og føn. At pille hår ud af ørerne. Og negleklip naturligvis. Hun tager det meste af det i stiv arm, men vi har også ”leget” det ind, så selv det at få ordnet ører og negle er ok. Men uanset om det er en pelsrace eller ej, synes jeg det er særdeles relevant, for man får en hund som er nemmere at håndtere f.eks. ved dyrlæge. Og når de er tilvænnet fra start er det oftest ikke noget problem. Leg bruger jeg delvist også som belønning. Men grundfærdigheder i leg har mange andre fordele også.

I dag har vi været på en længere skovtur, selvfølgelig med masser af snus. Men også balance på stubbe og væltede stammer og sten. Og i dag handlede det primært om ”ting” som vi fandt i skoven. Handske, strømpe, bold og kanindummy. Hun vil rigtig gerne bære. Hun er god til at gå i snor. Og hun tager ofte kontakt, om hun er i snor eller ej. Men det er hun også blevet nærmest hjernevasket til ; ) Jeg arbejder med klikker i det meste.

3. august 2010

I går var Kenya med på arbejde. Herefter kørte vi i hundeskoven, og mødte Brutus, en fin storpudel han på 8 år. Så vi gik en tur i skoven sammen.

I dag har hun også været med på arbejde. Og til aften træningspas med balje, targetstick, frivillig sit og intro til apport……..at holde fast. De næste par dage har hun helt fri ; ) Og så har vi en uges ferie, hvor vi bl.a. skal starte på hvalpe-jagt motivation. Det glæder vi os til!

5. august 2010

Kenya har hold fri hjemme med babysitter i går og i dag. I dag lavede vi et 50 meter langt spor med godbidder i. Hun arbejder meget fokuseret, også selvom hestene interesseret fulgte med lige på den anden side af hegnet.


Kategori: Kemya

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Lene Frahm  | Tlf.: 50600484