Nye indlæg

Kategorier

 

13 uger gammel

29-07-2010

Solo og Kenya

Solo og Kenya spiser græs sammen!
 
24. juli 2010

Kenya alene hjemme med de andre fra morgenstund og til lidt over frokost i går. Tror alle bare har sovet. Om eftermiddagen stod den på tur i skoven, off road, så hun kan lære at forholde sig til ujævn terræn, grene, stubbe osv. Og vi lagde turen forbi gederne, som hun kikkede vældig interesseret på. Vi havde også masser af leg lagt ind i små pas. Og naturligvis mulighed for bare at besørge, snuse og læse dagens avis.

I morges tog vi køreturen ind til torvet, og fik handlet grøntsager og fisk. Hun klarede køreturen både frem og tilbage uden at blive køresyg. Ja, hun savlede ikke engang. Temperaturen er jo også blevet væsentlig mere hundevenlig. Hun hilste på et par hunde undervejs. Sidst på dagen var vi på træningspladsen og løbe gennem tunnelen (hun elsker den!). Øvede balje, target stick og touch i håndfladen. Og så gik hun sit første spor på ca. 40 meter. Med godbidder i. Hun fangede det i løbet af de første 15 meter og gik roligt og meget koncentreret frem. Og et kort træningspas i aften, med sit. Og touch i håndflade.

25. juli 2010

I dag tog vi på Egeskov. Det er rigtig god socialisering og miljøtræning. Hilse på andre hunde, og mennesker i alle størrelser! Se dådyr og påfugle, ænder og kanoner. Springvand og søer, broer og dufte. Efter 3 timer, med vand- og kaffepauser undervejs, var Kenya rigtig træt. Det er for os kun en biltur på 10 km. og hun snorksov hele vejen hjem og tog en ordentlig lur under roserne bagefter. Lidt madsøg og leg med Solo senere, og så er hun gået tidligt i seng.

29. juli 2010

Mandag og tirsdag med lidt besøg ude og babysitter hjemme på matriklen

I går med på arbejde, super fint vejr til morgen, så vi var ude at soppe ved stranden. Hilste på en labradorhvalp på 14 uger

Sov fint på kontoret. Var omkring hundeskoven på vej hjem, hvor hun hilste på en labrador, en beagle, en blanding og en retriever og en gravhund ; ) Ren afslapning resten af dagen

Også i dag med på arbejde. Hun kender forholdene nu, og er super glad for strandturen om morgenen. Vejret var ikke til strandvejr, så vi havde den for os selv. Næsten. Der var en enkelt nymfe ude at bade, og Kenya snuppede hendes trøje og susede af sted med den. Vi afleverede selvfølgelig pænt igen. Kan helt klart mærke at hun nu er vant til omgivelserne og ræser glad af sted. Fik ben med de andre da vi kom hjem, efter en lur. Og så var hun lige klar til lidt leg. Og lidt touch på håndfladen. Og så hjalp hun interesseret med at vaske vinduer….der er hun ikke helt god til.


Kategori: Kemya

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Lene Frahm  | Tlf.: 50600484