
Havde babysitter på mens jeg var til lokalkonkurrence med Solo. Eftersom vi skulle starte, var vi færdige kl. 10 og jeg kørte ham hjem i skyggen, for det var en varm dag. Tog Kenya i bilen og kørte tilbage, for miljø og socialiseringstræning. Hun savlede en del da vi kom frem, men brækkede sig ikke. Hun holdt sig dog kun vågen i et kvarter, og herefter sov hun et par timer i min skygge. Så kørte vi hjem, og hun nåede at brække sig lige da vi kørte ind i indkørslen. Så nu skal hun ikke køre mere, før vi har fået børnekøresygetabletter og biltrænet uden at køre. Jeg vil ikke have hun skal forbinde bilen med noget dårligt. Herefter gik hun helt kold hele eftermiddagen, men det gjorde alle, det var meget varmt. Om aftenen var hun helt fremme i sandalen og fik leget med Solo i haven da det blev lidt køligere. Vi var også ude på en lille gåtur med snor og sele, det går klart bedre og hun reagerer nu på klikkeren. Hun sover fortsat igennem hver nat, utroligt flot. Og har kun tisset inde én gang, hvor hun var alene med Solo.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg