A
 
Klubben

Fritidsklubben er for alle  børn i Nordfynskommune, der går i 3. - 6. klasse. 

Hverdagen er præget af, hvad børnene og de voksne kan og har lyst til. Og vi er altid åbne overfor nye ideer; men det er børnenes frie tid med personligt ansvar for sig selv, hinanden og huset.


Planlægningskalender for en uge frem hænger på opslagstavlen og lille kopi kan tages med hjem. Men der er også plads til hygge, spontanitet og pludselige påhit.

Eksempler på aktiviteter:

  • Træværksted, tekstil, musik/karaoke, formning, støbeværksted, skrive/tegne, Playstation, gymnastiksal, boldbane, café, billard og diskotek.
  • Friluftsaktiviteter, hvor vi bl.a. har fiskestænger, telte og andet lejrudstyr. Grønt område med bålplads. Lånecykler til ture. To kanoer.
  • Ture ud af huset. Vi har en bus som vi benytter til at tage ud af huset. Turene kan gå til Odense, stranden, Langesø, løvens hule, besøge andre klubber, hestetur osv.
  • Fællesprojekt 1 – 2 gange om året, hvor hele huset arbejder med én stor fælles opgave: Eks. Teaterstykke, Cirkus, musikfestival, Melodi Grand Prix, åbent hus.

 

Tilbud om mad:

Der er altid mulighed for at købe et stykke rugbrød med pålæg.
En til to gange om ugen laver en voksen sammen med nogle børn ”Kok Amok” Her tilbereder de et mindre måltid mad, som børnene ligeledes kan købe. Andre gange er der nogle børn, der bager boller eller andet brød. For alle tilbud om mad koster det 3 kr. for en portion.

Hvis man ikke har penge med, har vi en liste, hvor man kan låne op til 20 kr.

Klubben er slik- og sodavandsfri til hverdag. Ca. 1 gang om måneden har vi film- og slikdag. Vi skaffer en film og børnene kan købe slik i huset for max 15 kr. Vi tilstræber, at der hver anden film- og slikdag  kun sælges sundt slik og juice.

Café:

Hver onsdag er der Café med lidt mad/kage (gratis) plus en fælles snak om stort og småt og forslag til aktivitetskalenderen. Det er også på dette møde, der kan nedsættes et udvalg bestående af en voksen og nogle børn, som f. eks skal planlægge den næste fest eller et udvalg, der skal beslutte hvilke nye spil eller lign, der skal købes. På caféen den sidste onsdag i måneden, fejrer vi fælles fødselsdag for de børn der har haft fødselsdag i den pågældende måned. Her gøres der lidt ekstra ud af maden, synges fødselsdagssang og laves anden underholdning, alt efter børnenes ønske.

 


Ind- og udmeldelse:

Indmeldelse i klubben sker elektronisk. Henvend jer hos os eller på pladsanvisningen for vejledning. Vi vil gerne se nye børn og forældre i huset til en rundvisning inden/når det nye barn starter.

Udmeldelse skal ske elektronisk via kommunens hjemmeside ved brug af nem-ID.

Prisen er 450 kr. pr. måned. Yderligere kan der forekomme betaling for materialer, ture ud af huset mv.

Åbningstider på skoledage:
Mandag - fredag:                                 14.00 – 17.00
                                                        
Åbningstider på skolefridage:          10.00 - 16.00
                                
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Søren Fogtmann Lauridsen