Velkommen til House of Nobles

House of Nobles er et lille privat børnehjem beliggende i Masaka distrikt i Uganda. Det huser i dag en flok børn og unge samt en mama til at tage sig af dem.

Initiativtager til dette børnehjem er Marianne Jensen. Det hele startede tilbage i 2010, hvor Marianne var i Uganda sammen med en veninde der skulle se til sine egne sponsorbørn. På den tur mødte hun ved et tilfælde fire af de børn der i dag bor på Noble House. To af disse børn ville have været døde uden hendes indgriben. Det lykkedes Marianne, med hjælp fra Pastor Paul (en lokal skoleleder), at få børnene fjernet fra deres håbløse situation. De to ældste blev anbragt i et lille lejet hus, der hverken i forhold til plads eller hygiejne var velegnet til formålet.

Da Marianne besøgte stedet igen i 2012 besluttede hun at der måtte ske noget, og den eneste holdbare løsning ville være at købe et stykke jord og bygge et børnehjem. Jorden købte hun selv og så skulle der findes sponsorer til børnene og samles penge ind til at bygge for.
 
I august 2013 kom byggeriet så i gang og endelig i februar 2014 stod det nye børnehjem klar. Børnene valgte selv navnet til deres nye hjem ”House of Nobles.”

House of Nobels er privat drevet og får derfor ingen tilskud af nogen art. Børnene er totalt afhænginge af at vi kan skaffe sponsorer til projektet.

Marianne rejser hvert år selv ned og ser til børnehjemmet. Som regel har hun følgeskab af en eller flere sponsorer som så får mulighed for at hilse på deres barn og ved selvsyn se projektet.

Alle sponsorater går ubeskåret til børnehjemmet. Hvorimod vores rejseomkostninger naturligvis afholdes af de rejsende selv.
 
Her kan du finde kontakt- og kontonummer  klik her: Praktiske oplysninger
 
Marianne & Ulla