Skolerne i Uganda
Uganda har ved lov indført obligatorisk og gratis grundskole tilbage i 1997.
Hvorfor er der så så mange børn i Uganda der enten slet ikke kommer i skole eller ikke fuldfører grundskolen?
1) De fleste statslige skoler er placeret i byerne, der er næsten ikke nogen ude i de små landsbyer. Dette medfører at børnene kan have 1-2 timer til fods for at komme i skole, det kan de små børn helt nede fra 3 års alderen ikke klare. For at nå i skole skal de også starte før det bliver lyst og det er ikke ufarligt at gå rund i mørket i Uganda.
2) Med en klassekvotient på 50-100 elever er det begrænset hvor meget børnene lærer. Så mange forældre mener det er spild af tid, da børnene vil gøre mere nytte på marken end i en skole hvor de alligevel ikke lærer noget.
3) Selv om undervisningen skal være gratis, får skolerne ikke penge nok fra staten til driften. Derfor er der en del af de statslige skoler der alligevel opkræver skolepenge fra forældrene. Og selv hvis der ikke kræves skolepenge skal der stadig betales for skoleuniform, skolematerialer, så som kladdehæfter, blyanter, kuglepenne, linial og passer m.m. Derudover skal eleverne medbrige diverse forbrugsvarer til skolen ved hver termins opstart. Det er ting som toiletpapir, koste, sæbe, printerpapir og lignende. Mange forældre har ikke råd og så kommer børnene ikke i skole.
4) Selv om eleverne så gennemfører grundskolen er det ikke sikkert de kan gå til eksamen, da der skal betales et eksamensgebyr, som mange forældre ikke har råd til, og så står de alligevel uden grundskoleeksamen.
Foruden de statslige skoler er der også en del privatskoler i Uganda. Disse kan opdeles i to kategorier.
a) Skoler oprettet af forskellige velmenende mennesker, så som lokale præster og andre der gerne vil gøre en forskel, herunder også diverse hjælpeorganisationer.
Disse skoler ligger ofte ude i landsbyerne på steder hvor der ikke er nogle statslige skoler. Her er de samme krav til uniformer, skolematerialer og forbrugsvarer som i de statslige skoler, men ofte tager man det ikke så nøje. Børnene bliver sendt hjem efter de skolepenge de ikke har og bliver så hjemme nogle dage hvorefter de dukker op i skolen igen uden penge.
Undervisningen i disse skoler er ikke særlig god, da lærerne oftest er underbetalte, eller ikke får deres løn. Det betyder at der er stor udskiftning, og det er selvsagt ikke de bedste lærere der ender der. Børnene har ingen eller få skolematerialer og alt skal skrives af fra tavlen, da de ikke har tekstbøger.
b) Privatskoler for dem der kan betale.
Der findes naturligvis også privatskoler i stil med dem vi har herhjemme, det er skoler for de børn hvis forældre er i stand til at betale for deres uddannnelse. Disse skoler ligger oftest i byerne, og man kan ofte vælge om det skal være dag eller kostskole. Her er de bedste lærere, og den bedste undervisning. Her skal forældrene være parate til at investere i deres børn, som foruden det der tidligere er nævnt også skal have tekstbøger, lommeregner m.m. til rådighed i undervisningen.