Vi har valgt finanskrisen, men vi synes også at det er vigtig at vise de andre verdenskrigser, da de har stor indflydelse på hinanden.
Finanskrisen, Klimakrisen, Fødevarekrisen, Sundhedskrisen, Fattingdomskrisen, Ressourcekrisen og Sikkerhedskrisen.
Finanskrisen:
Det har foreløbig kostet regeringer verden over, mere end 3.000 milliarder dollar at redde bankerne ud af krisen.
Aktiebørserne har under krisen oplevet kursfald for billioner af dollar.
USA har en national gæld på 11.000 milliarder dollar og et budgetunderskud på snart 12 pct. af BNP.
Klimakrisen:
De globale udledninger af CO2 i 2007 steg i rekordtempo til 36,6 milliarder ton. Udledningerne er siden 2000 vokset fire gange så hurtigt som i 90’erne.
Den gennemsnitlige lufttemperatur på Grønlands indlandsis er steget med 4 grader celcius siden 1991.
Sommerisen i det arktiske hav er skrumpet til mindre end 20 pct. af, hvad den var for 30 år siden. Der er risiko for isfrit hav allerede i sommeren 2010.
På Antarktis er istabet accelereret i de sidste ti år. Det kan i værste fald føre til stigninger i havstanden på flere meter frem mod 2050.
Fødevarekrisen:
I ulandene er 900 millioner borgere underernærede. Yderligere en milliard mennesker lider under dårlig ernæring.
Verdens befolkning vokser årligt med 78 millioner mennesker. Den fortsat stigende efterspørgsel efter kød og proteinrig kost sætter de globale fødevareproducenter under et voldsomt pres.
Sundhedskrisen:
Kolera, gul feber og andre epidemiske sygdomme har gjort comeback. Hver dag dør en million personer af malaria.
126 millioner børn er syge på grund af kronisk sult.
Livsstilssygdomme vokser i både nord og syd. OECD skønner, at 41 millioner vil dø af kroniske sygdomme i 2015.
Fattigdomskrisen:
2,6 milliarder mennesker lever for mindre end 10 kr. om dagen.
Mere end 100 millioner af verdens børn får ingen skolegang.
Den rigeste hundrededel af verdens befolkning tjener lige så meget som de fattigste 57 pct. til sammen.
Ressourcekrisen:
I 2020 vil over 130 millioner biler køre rundt på de kinesiske veje.
De nye middelklasser i Kina, Indien og andre højvækstlande vil i de kommende årtier mangedoble deres forbrug af energi, metaller og forbrugsgoder.
Ifølge Shells scenario-gruppe vil det globale energiforbrug mindst fordobles frem til 2050.
Der er risiko for et “udbudskollaps” på oliemarkedet, hvor hastigt voksende efterspørgsel og dalende produktion får priserne til at eskalere.
Over en milliard mennesker mangler adgang til rent drikkevand.
Sikkerhedskrisen:
Situationen er stabiliseret i Irak, men udviklingen i Afghanistan viser betydelig risiko for tilbageslag. Udfaldet rammer nabostaterne og kan ændre spillet i det ustabile Mellemøsten.
Der er en alvorlig risiko for spredning af masseødelæggelsesvåben.
USA og dets allierede står med to uafsluttede, kolossalt bekostelige krige i Irak og Afghanistan.
