Wall Street

Tiden imellem 1. Verdenskrig (1914-18) og 2. Verdenskrig (1939-1945) bliver også kaldt Mellemkrigstiden.
Efter 1. Verdenskrig var tiden klar til forandringer.

Op i gennem 20’erne vendte den ellers negative stemning og de moderne livsformer, som jazz og sport blev en del af Europa. Folk levede på fornuftige vilkår og havde pludselig fået penge imellem hænderne igen.
Det var dog også i denne tid at vi oplevede det som de fleste kalder "den værste økonomiske krise nogensinde".

Indtil før 1. Verdenskrig havde England været den førende økonomiske magt, men da krig koster mange penge havde mange europæiske lande taget lån hos USA. Da 1. Verdenskrig sluttede, havde mange europæiske lande derfor en større gæld at tilbage betale.

USA blev efter 1. Verdenskrig den førende økonomiske magt i verden, men også den største kreditor (penge udlåner) under krigen. I 1914 da krigen startede, havde USA udlånt 3,7 milliarder dollars og 17 år senere i 1929 hvor Wall Street krakkede havde de udlånt 10 milliarder.

I USA var handlen mest fokuseret på eksport, og de ønskede ikke at lukke andre ind på det amerikanske marked. USA var meget forsigtig og tilbageholdende med at investere i udlandet og hvis der blev foretaget investeringer blev det kun til korte lån. På New York børs blev kurserne ved med at stige og i stedet for at investere penge i udlandet, blev investorer opfordret til at investere i USA.

Landbruget

Verdenskrisen ramte ikke Danmark med det samme, idet råvarepriserne faldt hurtigere, til at starte med, end prisen på de danske eksportvarer.
Derfor blev Danmark først ramt i 1931.
Da ca. 80% af den danske export bestod af landbrugsvarer, var landbruget den første sektor, som blev ramt af krisen.

Efter landbrugets krise, spredte krisen sig til resten af det danske samfund.
For at beskrive krisens omfang og længde, har man fremhævet den store arbejdsløshed, som var en stor belastning for samfundet.

På grafen ovenover, kan man se at krisen nåede sit højdepunkt i 1932, hvor ca. 32,5% af befolkningen var arbejdsløse. Dernæst gik det kun fremad, hvilket skyldtes, at byerhvervene kom sig hurtigt over krisen, og begyndte hurtigt deres produktion igen. Byerhvervenes produktion og beskæftielse var allerede i 1934 større end i 1930.

Kanslergadeforliget:

Den 30. januar 1933 vedtog Danmark, Kanslergadeforliget.
Dette betød en række forbedringer til de arbejdsløse, og andre af samfundets svageste.
Loven gjode, så de arbejdsløse beholdte deres borgerlige rettigheder, og således blev en del af samfundet.
På den måde undgik man at arbejdsløse støttede sig til andre partier som kommunisterne eller nazistern. Danmark slap således igennem krisen, hvor de arbejdsløse også fik nogle rimelige vilkår.