Centralisering
 
Hvorfor centraliser man
 
Mange politikere mener, at det er godt at centralisere. Det mener de på baggrund af, at jo mere man gør en ting, jo bedre bliver man til det. Når man centraliserer, flytter man tingene sammen, så der er mere at lave på f.eks. sygehusene. Hvis f.eks. en fødselslæge på et lille hospital har en nattevagt, er der måske kun én fødende, der kommer ind, og resten af natten kan han bare sove. Men på de store hospitaler er mange flere kvinder der kommer ind og skal føde om natten. Lægen fra det lille sygehus ville sagtens kunne lave det på det store sygehus uden at over anstrenge sig. Ved at han gør det mere og mere, bliver han dygtigere til det, han laver. Så man får altså de bedste læger samlet på få steder i Danmark. Det er der nogen, der virkelig tror på, at der vil redde liv, mens andre er imod. Det kan også være ret svært at forstå, at det kan redde liv at lukke skadestuer.          
Citat fra Susanne der har skrevet sin mening på http://www.bevarskivesygehus.dk/mening.html :                                                                       
Jeg mener absolut Skive Sygehus skal bevares - ikke alt kan gøres op i penge og sammenlægninger for at gøre tingene større. Rigtig mange føler sig tryk ved at have et sygehus i nærheden (nærheden er måske endda så meget sagt såfremt man bor i Salling eller fx. Fur, hvor der allerede nu er langt ved akutte tilfælde) og denne tryghed mener jeg bør bevares. Og uanset hvordan det vendes og drejes, kan det ikke undgås at en sammenlægning og deraf større afstande vil komme til at koste liv. Bevar sygehuset i Skive for tryghed og liv..                                                                
 
Der er rigtig mange med samme mening som Susanne, så det er svært at tro på, at politikerne tror, at de kan redde liv.
Venstre/regeringen mener:
Venstre ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor alle kan få den bedste behandling uanset tid og sted. For at nå dertil må vi prioritere vores ressourcer optimalt. Sundhedsstyrelsen anbefaler en halvering af de akutte sygehuse fra 40 til 20. Det vil koste nogle små sygehuse livet, men til gengæld redde menneskeliv. Hvis en alvorlig syg patient først sendes til et lille sygehus, går der kostbare timer inden patienten flyttes videre til et stort sygehus med alle eksperterne. Svaret på færre akutmodtagelser er flere akutbiler og lægeambulancer, der kører i døgndrift. Desuden indgår lægehelikoptere som en mulighed. I nærområderne vil der stadig være sundhedscentre, der kan skabe tryghed i hverdagen.
                      
Vi forstår godt, at folk er meget uenige i det, regeringen mener. Men vi synes også, at man burde give den en chance. Det vil være godt, hvis vi også kunne bevare nogle af de små sygehuse og skadestuer. Så kan patienten eller de pårørende selv have mulighed for at vælge, om at de vil indlægges på et lille hospital eller på et stort sygehus. Men tilfælles for Susanne og regeringen er, at de mener, der skal være noget i fx Skive som skaber tryghed.
Nicolai Rasmussen, Morten Frydenlund og Michael Thøgersen