Stor Sygehus Herning
Region Midtjylland bad i efteråret både Herning og Holstebro kommuner om at pege på mulige placeringer til et nyt Regionshospital, der skal erstatte de nuværende sygehuse i de to byer.
Et sygehus, der kommer til at servicere 300.000 borgere i den vestlige del af regionen og som forventes at få godt 4000 medarbejdere.
Herning Kommune har nu afleveret sine forslag til, hvor et kommende storsygehus kan placeres. Listen rummer fire placeringer samt en ekstra placeringsmulighed, der ikke ligger mellem Herning og Holstebro, men som har mange andre fordele, når alle aspekter bliver analyseret.
Den bedste løsning for flest mennesker
- Vores tilgang til opgaven har været, at placeringen af et nyt, stort sygehus er så vigtig en beslutning, at den ikke må træffes med følelserne, men i stedet skal bygge på faglige og saglige argumenter, så placeringen understøtter den bedst mulige sygehusløsning for flest mulige mennesker i den vestlige del af Region Midtjylland. Som udgangspunkt havde vi 19 forskellige placeringer, som vi siden oktober har undersøgt grundigt ud fra en lang række objektive kriterier. Den screening har bragt os ned på de fire lokaliteter i henholdsvis Tjørring Nord, Gødstrup, Aulum og Sinding, som vi nu har afleveret til regionen og deres rådgivende ingeniører, fortæller Hernings borgmester, Lars Krarup (V).
Minimum 50-55 hektar
De kriterier, som de oprindelige 19 forslag er blevet vurderet efter, er blandt andet at arealet skal være på minimum 50-55 hektar, for at give plads til det store byggeri samt eventuelt senere udvidelser.
Derudover er der set på placering i forhold til transporttider for befolkningen, samspillet med det omkringliggende landskab, trafik og infrastruktur, forsyning, miljø og regionspolitikernes kommissorium, der taler om en placering ”mellem Herning og Holstebro”.
- På den oprindelige 19-punkts liste havde vi også en mulig placering i Birk. Og selv om man ikke kan sige, at det er en placering mellem Herning og Holstebro, har vi alligevel valgt at give Regionsrådet den placering med, fordi placeringen scorer meget højt på alle andre parametre, siger Lars Krarup.
Drop nyt storsygehus
Det vigtigste er, at Holstebro sygehus får en selvstændig ledelse og akutfunktion igen, mener Venstres folketingskandidat Thomas Danielsen.
Venstres folketingskandidat og byrådsmedlem i Holstebro, Thomas Danielsen (V), langer ud efter sine egne partifæller i regionen.
Han er skuffet over, at partiet har anbefalet Aulum som placering for et nyt storsygehus.
»Det har været en studehandel, blot med vestjyder, når politikerne har været så primitive, at man mødes på midten mellem Herning og Holstebro,« siger Danielsen.
Ifølge Danielsen skal der slet ikke bygges et nyt storsygehus i Vestjylland. Han mener i stedet, at man skal bevare både Herning og Holstebro sygehus.
»Det vigtigste er, at Holstebro sygehus får en selvstændig ledelse og akutfunktion igen. Det er ikke holdbart, at ledelsen sidder i Herning og afvikler et velfungerende sygehus,« siger Thomas Danielsen, der ikke vil stå på sidelinjen og se hans eget parti nedprioritere Nordvestjylland.
»Jeg får det helt dårligt ved tanken om, at nogle mennesker skal have 100 kilometer til et sygehus,« siger Thomas Danielsen, der også mener, at politikerne på Christiansborg svigter det vestjyske område.
Mange mener at denne artikel, er kanon. De har ikke hørt en politiker så fornuftig. De siger enda han skal stille og til borgmester, og folk er villige til at give ham deres stemme.