"Vi driver rensdyr sammen mandag".
Dagen var blevet skudt nogle gange. "Det kommer an på vind og vejr", sådan sagde den lokale same. Han er vores närmeste nabo mod nord - dvs. 20 km herfra. Jeg havde fået lov til at väre med, når familierne skulle samle renerne. På fjeldet står lange hegn i landskabet: Det er de hegn man driver renerne op imod, når man skal samle dyrene i den store indhegning som dyrene bliver sluset ind i. Arbejdet pågår med hunde, ATV og råb. Når dyrene er inde lukkes leddet - og mere en tusinde rener bölger rundt i en enorm runddans, brölende og dampende. Inde i aflukket findes en labyrint af sluser, folde og hegn. I hjertet af labyrinten findes en lille arena - en rensdyr rodeo. Her bliver lukket 50-100 dyr ind ad gangen, hvor de vaccineres eller tages ud til slagtning.

Midt i et virvar af dampende dyr og gevirer stod vi og arbejde. Alle familierne var der, og de kender hinanden godt og trives med det, de gör. De mest erfarne samer pegede dyr ud til vaccine eller slagtning- Mellem hver runde blev der fortalt sjove anekdoter og drukket kaffe rundt om bålet. Ansigterne lyste op i grin, samme ansigter som for minutter siden stod og kiggede, med vågne og opmärksomme öjne, panderne lagt i folder og spändte muskler i hver en fiber, fra kinderne nedover halsen. Familierne havde bål på jorden i deres forskellige indhegninger, samme sted hvor dyrene til slagtning gik. Kaffepauserne blev nu og da afbrudt af opvisninger med lasso (mest for danskerens skyld), tror jeg nok). Når man kiggede ned over folden var horisonten stor og blå, og fjeldene rejste sig hvide og runde mod nord.
Min beskäftigelse bestod i at holde dyrene under vaccine eller at släbe dem til de evige rensdyrmarker (en lastbil som körte dyrene på slagteri 20 km derfra). Nu og da måtte en tyr aflevere geviret - gode gevirer er värdifulde. Så tog vi brydegreb med tyren og det meterstore gevir, vältede dyret om på siden og holdt fast. Så frem med saven. Det foregik midt rodeoen, med andre dyr pulsende rundt om sig. En enkelt gang blev jeg trukket gennem plöret - en voksen tyr vejer 150 kg.

Samme nat havde de haft problemer ved slagteriet - flokken var blevet hjemsögt af en ulv, så de måtte sidde vagt hele natten. Vores nabo fortalte, at han i år havde mistet 40% af sine dyr - primärt til björn, ulv og los. Den samlede bestand er normalt 5.000 rensdyr. Han er derfor ikke udelt begejstret for naturbeskyttelsesforeninger og politikere bag skriveborde, Som han sagde "Hvad ville andre folk sige til at aflevere 40% af lönnen som björnefoder". Undertiden er samer blevet kriminaliseret, fordi de i nödvärge har skudt en ulv, og mätte aflevere våben og undergå lange retslige efterspil. Samerne föler en skjult bitterhed, som jeg nok måtte spörge direkte til - emnet undgår de helst selv. En konflikt der ikke har nogen let lösning.
Fotos: Lone Sandbo
Kommentarer
1