Vildmarkshytter / Hjarnø - kajak og strand

Hjarnø - kajak og strand

Vi lejer vores sommerhus på Hjarnø ud til folk, der har lyst til en dejlig ø-ferie
 

Sommerhuset er et klassisk sortmalet træsommerhus beliggende 50 meter fra kysten og med den smukkeste udsigt over Hjarnø Sund.

Sommerhuset er indrettet med et lille værelse med en dobbeltseng, et større værelse med 2 enkeltsenge samt stue med plads til opredning til 3 personer. Derudover er der et uisoleret anneks med en dobbeltseng samt en sovesofa, der kan slås ud til en 1½ mandsseng.

I stuen er der to sofaer, spisebord med hollandsk udtræk med plads til op til 8 personer samt TV med stueantenne.

I forbindelse med stuen er der køkken med komfur, opvaskemaskine, køleskab, fryser, elkedel, kaffemaskine og brødrister.

Fra entréen er der indgang til badeværelse med gulvvarme, vaskemaskine, bruser, toilet og håndvask.

Opvarmning af huset sker ved solfanger, brændeovn og elektricitet.

I haven er der bålplads, havemøbler og fri adgang til sæsonens frugt og bær.

Vi har etableret et "beplantet filter" - et biologisk rensningsanlæg i form af et bed med gul iris og tagrør, hvorfor alle rengøringsmidler, opvasketabletter, sæbe, shampoo mv. skal være fri for parfume, farvestoffer mv.

Der er god badestrand et par hundrede meter henne ad kysten - både med sandbund og sand på selve stranden.

Huset lejes ud til familier, men også gerne til mindre spejdergrupper.

Prisen er 3500,- pr uge eller 1500,- pr. weekend (fredag-søndag). Prisen er inkl. forbrug; huset skal afleveres rengjort i samme stand som ved ankomst. Lejer hæfter for evt. skader på det udlejede.


Når man lejer sommerhuset en weekend, sker udlejningen fra fredag med ankomst efter kl. 16 og afrejse søndag inden kl. 16 - med mindre andet aftales.

Forespørgsel på ledige perioder foregår via email til nananyhuus@gmail.com eller mobil 29684441 (send en sms eller læg besked, hvis jeg ikke liger tager telefonen).
Ved indgåelse af lejeaftale fremsendes lejekontrakt med bekrivelse af de nærmere vilkår for indbetaling.

Al udlejning opgives til SKAT.


 

 
Se mere om Hjarnø på www.hjarnoe.dk

Kajak

 
Havet omkring Hjarnø er perfekt til kajaksejlads. Vi har 3 kajakker til fri afbenyttelse (på eget ansvar naturligvis). Kajakkerne er er hhv. en 2-personers Pelican 140T med åbent cockpit, en 2-3 personers RTM Brio ligeledels med åbent cockpit, samt en 1-mands Wilderness Cape Lookout 155. Der er 9 rednings- og svømmeveste i størrelserne fra 10 kg til +90 kg. Kajakkerne kan sættes i vandet lige ud for sommerhuset.
Copyright 62 Nord v/ Lars Nyhuus Henriksen | CVR: 31435528 | Søndervang 17, Vrads, 8654 Bryrup - Danmark | Tlf.: +45 285 90 900 | tumpekraft@hotmail.com