Vi får besøg af DR2 som i de næste to uger skal lave TV fra Vrads. Vi kommer til at have et TV-hold til at følge vores familie tæt, samtidig med at en stor del af landsbyen har meldt sig som deltagere i en fælles klimaudfordring. Præcis hvordan vi bliver udfordret ved vi endnu ikke.
DR laver to programmer fra Vrads, som en del af en ny programrække 'DR2 uden'.
Christian Alvad, Bryrup, spiller på årets Vrads Festival. Jeg er super glad. Christian har en mangeårig karriere som akustisk guitarist på den danske og internationale musikscene.
Christian har bl.a. lavet musik til en hel del naturfilm, herunder om ulve(!) hvor han har haft fornøjelse også at rejse rundt i verden, og opleve naturen på første hånd.
De sidste par uger har der været nye rygter om ulve i Vrads omegn. En kvinde hævder at have set to (!) ulve samtidig og en anden kvinde mener at have set en enlig ulv. Deslige er der af to omgange fundet kadavre på egnen. På billedet er det et rådyr, som sandsynligvis er fra en ulv. Det er min genbo der har taget billedet 6/5.
Jeg er blevet kontaktet af DR2 som planlægger en ny porgramrække. Fjernsynet vil lave en udsendelse fra Vrads, som sætter fokus på forbrug og vaner. I formen er udsendelsen en opfølger på "Why Poverty" udsendelserne, som blev sendt på DR2 i forbindelse med den globale Why Poverty kampagne. Jeg håber at mange vradsere vil deltage.
Jens Muff (Naturplan) og Mark Desholm (Århus Universitet) holdt foredrag i Them i går om ulven. Deres konklusioner var klare: Hvis ulven skal blive en succes, er det nødvendigt med en gennemtænkt naturforvaltningsplan, og det haster.
Mark Desholm og Jens Muff holdt et velbesøgt og informativt foredrag om ulven på Toftebjerg Medborgerhus.
Ulvens genkomst er ikke problemfri – først og fremmest fordi, at vi mennesker er nødet til at ændre adfærd. Begge fagfolk slog fast, at den seneste tids debat har været præget af myter og misforståelser. Der er brug for oplysning, hvis debatten ikke skal blive til skyttegravskrig. Jens Muff fortalte om de mange historiske myter, der er bundet til dyret. Mark Desholm fortalte om ulvens status i dag, dens adfærd og den aktuelle videnskab.
Ulven er ikke farlig for mennesker Siden 1820 har der ikke været drab på mennesker af ulve i Skandinavien, og i de sidste 50 år er kun et kendt tilfælde i Nordamerika (en bestand på 150.000 ulve). Det skandinaviske ulvedrab blev begået af en ulv, man havde forsøgt at gøre tam, og mange af de tidligere ulykker var afledt af rabies, som i dag er udryddet i det meste af Europa. I hovedtræk er der to strategier for at undgå at ulven bliver farlig for mennesker. For det første må man under ingen omstændigheder fodre ulve, da det ka
Indrømmet. Fascinationen af vores nye strejfer har i den grad ramt mig. Efter 200 år er ulven tilbage i Danmark. Er der en eller to ulve? Uanset om der er flere, er det nok et spørgsmål om tid inden en egentlig bestand slår sig ned i landet. Det har min fulde støtte.
Man kan altid problematisere det nye og fremmede. Er det farligt? Bliver min hund spist eller bedækket? Hvem skal betale for fårene? Spiser ulvene i Sibirien ikke børn? Og jo da, ulven er et vildt dyr. Den store Stygge Ulv. I sin tid blev ulven fordrevet og udryddet i landet. Den endte sine dage som offer for myter og hetz. Igen i dag, er de samme stemmer vågnet efter 200 års dvale. Nogle vil bure ulvene inde, andre vil skyde dem, atter andre holde børnehaverne væk fra skoven. Nogle efterspørger selvforsvarsteknikker mod ulve – helt ærligt...
Fakta er, at ulven udgør en minimal risiko for os. Den har ingen bagtanker eller ondskab lurende. Citronmåner og skovflåter er farligere. Vores livsstil er farligere. Krige og biler er meget farligere. Forbyd dem!
For mig selv som naturinteresseret menneske, er udsigten til en ny indbygger en kæmpe gave. Den beriger oplevelsen af vores ellers så friserede land. Heldigvis bliver Danmark vildere. I min barndom var ørne, oddere, laks, ravne og hjorte slet ikke så talrige som i dag. Landmænd, skovdyrkere, jægere og andre