Indrømmet. Fascinationen af vores nye strejfer har i den grad ramt mig. Efter 200 år er ulven tilbage i Danmark. Er der en eller to ulve? Uanset om der er flere, er det nok et spørgsmål om tid inden en egentlig bestand slår sig ned i landet. Det har min fulde støtte.
Man kan altid problematisere det nye og fremmede. Er det farligt? Bliver min hund spist eller bedækket? Hvem skal betale for fårene? Spiser ulvene i Sibirien ikke børn? Og jo da, ulven er et vildt dyr. Den store Stygge Ulv. I sin tid blev ulven fordrevet og udryddet i landet. Den endte sine dage som offer for myter og hetz. Igen i dag, er de samme stemmer vågnet efter 200 års dvale. Nogle vil bure ulvene inde, andre vil skyde dem, atter andre holde børnehaverne væk fra skoven. Nogle efterspørger selvforsvarsteknikker mod ulve – helt ærligt...
Fakta er, at ulven udgør en minimal risiko for os. Den har ingen bagtanker eller ondskab lurende. Citronmåner og skovflåter er farligere. Vores livsstil er farligere. Krige og biler er meget farligere. Forbyd dem!
For mig selv som naturinteresseret menneske, er udsigten til en ny indbygger en kæmpe gave. Den beriger oplevelsen af vores ellers så friserede land. Heldigvis bliver Danmark vildere. I min barndom var ørne, oddere, laks, ravne og hjorte slet ikke så talrige som i dag. Landmænd, skovdyrkere, jægere og andre forvaltere er blevet mere forstående af værdien af en alsidig og vild natur. Det samme er politikere og planlæggere. Det er jeg glad for.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg