Om Det Jødiske Begravelsesselskab af 1810En af sætningerne i ritualet ved en jødisk begravelse er
"Herren har givet - Herren har taget".
Sætningen markerer begyndelsen og slutningen på livet. To naturlove med den forskel, at den ene taler man meget om, mens den anden, døden, næsten ikke berøres, før end man selv en dag står midt i den sorg, som budskabet om et dødsfald er for den pårørende.
Når døden er indtruffet, træder begravelsesselskabet til og foretager alt det fornødne i forbindelse med begravelsen. Bestyrelsen betragter denne opgave som hellig og udfører den med ærbødighed og respekt, som en sådan opgave kræver.
Ved begravelsen er et medlem af bestyrelsen til stede som fungerende forstander, for at vise den afdøde ære. Således tager
Det Jødiske Begravelsesselskab af 1810 sig af en række opgaver, som melder sig ved et dødsfald, og vi opfordrer Dem derfor til at indmelde Dem og støtte dette frivillige arbejde, selvom tanken om at "Herren har taget" i dag måtte ligge Dem fjernt.
Erik Nathan, Formand
Det Jødiske Begravelsesselskab |