FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Tour de Normandie på godt og ondt

26-03-2015
I dag blev 3. etape af Tour de Normandie kørt – og det blev en af den slags etaper, som løbet er berygtet for.
Rytterne skulle ud på 162 km i regnvejr og masser af vind. Som så ofte før i løbets historie, blev etapen desværre præget af masser af punkteringer og styrt. Rytterne fra Riwal Platform Cycling Team fik det også at mærke på egen krop, idet både Nicolai Brøchner og Rasmus Mygind begge blev involveret i styrt.
 
På forhånd var taktikken klar – holdet skulle køre for at feltet kom samlet hjem, hvorefter der skulle køres for at få Nicolai Brøchner med frem i den afgørende spurt. Imidlertid blev det som følge af det dårlige vejr en særdeles hektisk etape, hvor der var mange småudbrud. Da feltet kørte ind på de afsluttende omgange knækker det i to, hvor Riwal Platform desværre kun havde Nicolai Brøchner og Rasmus Mygind med i den forreste gruppe på ca. 60 mand.
 
Det betød, at Nicolai Brøchner skulle klare spurten stort set alene, hvilket bevirkede, at det kun blev til en 14. plads. Desværre blev der et lille hul i feltet foran Rasmus Mygind, hvorfor han blev noteret for et tidstab på 8 sekunder i forhold til klassementet. Etapen blev vundet af Daniel Hoelgaard fra Team Joker.
 
I morgen venter en helt og aldeles anderledes etape, hvor Riwal Platform vil forsøge at få Rasmus Mygind frem i klassementet.
Som sportschef Christian Ranneries udtrykker det: Det bliver vanskeligt – men det skal forsøges!
 
Foto: Søren Friis, Fotolab

Kategori: Cykelnyt