|
|
|
GODT NYTÅR !31-12-2013
Året går på hæld, og her på stutteriet kan vi se tilbage på endnu et år, med en travl hverdag og mange oplevelser.
Reproduktionssæsonen 2013 blev den mest travle hidtil, med mere end 150 hopper "igennem" i samarbejde med Højgård Hestehospital. Cirka 25 føl blev i løbet af foråret født på stutteriet - og de er nu taget fra, og nyder livet i løsdriften.
På væddeløbsbanerne i ind- og udland kunne vi igen glæde os over, at vores eget, og vores kunders, opdræt leverede en lang række fabelagtige præstationer. To årige White Russian (Pinechip / Hip Hop MM), opdrættet af Claus Juncker, bejler til titlen som årets 2-åring efter sejre i I.C. Tvedes Memorial og Dansk Opdrætningsløb samt en 2. plads i Jydsk 2-års Grand Prix. 4-årige Sylvester (Høvding Lavec / Happy CN), opdrættet af Niels Jørgen Jensen, nåede bl.a. at vinde 4-års Eliten, inden en skade satte en stopper for hestens Derbydeltagelse. Vores egen Remember Laser (Mr Flirt / Fighter Kiss) vandt 2 V75 løb, løb 1.11,1 og tjente over 400.000 DKK i 2013. Hun er den mest vindende danskopdrættede ældre hoppe i år - og i det norske kunne vi glæde os over, at Mc Steamy (SJ's Photo / My Tiara), opdrættet af Svein Seljord, tog 7 sejre i streg og tjente over 400.000 NOK. Af ældre heste, som også er opdrættet hos os kan nævnes O'Grady (SJ's Photo / Dawn Garbo), opdrættet af Bent Koch, som i 2013 nåede at tjene mere end 400.000 DKK på trods af, at han var skadet en stor del af sæsonen - og Montgomery Hill (SJ's Photo / Funny Hill), opdrættet af Stutteri Sun Hill, som i en alder af 9 år, havde sit livs sæson med 767.000 DKK på kontoen og rekord 1.10,5 !
På galopfronten var der to hopper som skilte sig ud Linarda og Ametyst. Linarda (Rock Of Gibraltar / Miss Skycat), opdrættet af Stutteri Laser, startede sæsonen med at vinde Swiss 1000 Guiness og leverede efterfølgende fine internationale præstationer i listed- og gruppeløb. Ametyst (Bonsun's Watch / Pearl Of York), opdrættet af Marianne Pedersen, gjorde det fremragende, men sejr i bl.a. Produce Stakes og placeringer i Opdrætningsløb og Svensk Breeders.
Vi er stolte over, at alle de ovennævnte heste - samt mange andre gode væddeløbere - er kommet ud af vores koncept - og vi glæder os til 2014, hvor vi forhåbentlig skal fejre endnu flere triumfer.
GODT NYTÅR !!
Marianne & Bo Seisbøll
SOLO LASER skuffede ikke28-11-2013 SOLO LASER skuffede hverken ejere eller spillere i aftenens 2. løb på Billund. Inden præsentation var hun spillet til 10 for 10 - men efter en lille galop inden start, steg oddset til 15 for 10.
I selve løbet var der dog ingen slinger i valsen, og allerede ind på opløbet første gang kunne SOLO LASER overtage spidsen - og der blev hun, til målstregen var passeret - cirka 20 meter før andenhesten og i tiden 1.17,7 (2000m/voltestart) i en lidt "efterårsagtig" bane.
Team Dahlgaard har gjort et flot stykke arbejde med SOLO LASER - som inden i dag havde holdt pause fra løbene i 4 måneder pga sygdom. Million hoppe til Stutteri Laser10-11-2013 Fra: Travservice
Af: Karsten Bønsdorf
I går blev en af verdens mest vindende travhopper nogensinde, Peaceful Way solgt til en norsk hesteejer på Harrisburg-auktionen for 110.000 dollars. Inden længe er den på vej til Europa, hvor den skal opstaldes på Stutteri Laser på Fyn!
-Jeg fik for lidt siden en SMS fra en af mine gode norske kunder, der skrev, at nu var en ny hoppe på vej til os, fortæller Bo Seisbøl, Stutteri Laser. Jeg skrev tilbage og spurgte, hvem det var, og jeg blev da lidt overrasket over at få at vide, at det var Peaceful Way.
- Her på stutteri Laser er vi selvfølgelig stolte af den tillid familien Sejljord-Eriksen dermed viser os – vi har i forvejen en Chocolatier hoppe gående for dem, der har et føl efter Muscle Hill ved siden.
Peaceful Way 1.09.5 og en indtjening på 2.7 million dollars er en af travsportshistoriens mest vindende hopper. Ja, kun Moni Maker, Peace Corps og Ina Scot har vundet flere penge end hende.
Hvor stort et navn Peaceful Way har været understreges af, at der hvert år køres et Peaceful Way-stakes for 3-årige hoppe i Canada for at hædre hendes bedrifter på væddeløbsbanerne.
Peaceful Way, der er efter Angus Hall – Royal Bait har haft tre afkom i startklar alder, og de har alle været bragt til start. Den 4-årige Noble Peace Price (Kadabra) har vundet to sejre, sat rekord 1.12.1 og har tjent 76.411 dollars.
Peaceful Way har ejet af en anpartsstald på fem personer, der er blevet opløst. WILMA LASER GODKENDT22-09-2013 Den 2-åring Going Kronos datter WILMA LASER blev den 21.09.2013 godkendt i prøveløb på Fyens Væddeløbsbane i tiden 1.24,0.
Hoppen har vi selv trænet op på stutteriet, og Bo sad også selv bag hende i prøveløbet.
Wilma er en lækker hoppe, som både har stor forståelse og teknik - og med sin spændende afstamning, er hun selvfølgelig en hest som ejerkredsen venter sig rigtig meget af.
I Sverige har Going Kronos allerede med sin første årgang lavet 2 millionærer. Hans bedste afkom Mellby Briolett har Lindy Lane (Valley Victory) som morfar - hvor Wilma Laser har Mr Flirt (Valley Victory) som forfar, og derved ligger de to hopper meget tæt på hinanden i blodlinier.
Se en masse billeder fra prøveløbet her:
LINARDA - KLASSISK VINDER I SCHWEIZ01-05-2013 Her til aften tikkede en helt fantastisk nyhed fra Tyskland ind, nemlig at vores opdræt - den 3-åring hoppe LINARDA (Rock Of Gibraltar - Miss Skycat v. Tale Of The Cat) netop havde taget en let 3 længders sejr i den europæriske klassiker SWISS 1000 GUINEAS !!
Vi satsede hårdt, da vi i 2009 besluttede at sende Miss Skycat til bedækning ved Rock Of Gibraltar på Coolmore, så det var en enorm skuffelse, da vi året efter ikke kunne sælge åringen på Dansk Galop's Åringsauktion. Vi tog hende efterfølgende, med hjælp fra Peter Rodde og Merle Schmidt på Gestüt Westerberg, på BBAG's October Sales, hvor hun blev solgt til det schweiziske ægtepar Marianne og Jörg Büchi, og gik i træning hos Mirec Rulec i Baden-Baden.
Som 2-åring var hun hurtigt til start - og 4 starter i 2-års karrieren gav en 2- og en 3-plads som bedste resultater.
Sejren i dag blev taget i årsdebuten, og vi glæder os meget til at følge hoppen resten af sæsonen.
Stort tillykke til hele kredsen omkring LINARDA.
Men der er flere hvor de kommer fra !! Vi har nemlig Linarda's to yngre søskende på salgslisten - den 2-åring hingst KINGSBRIDGE v. Dylan Thomas (meldt i de danske klassikere og de tyske auktionsløb) og den 1-åring hoppe SKYFALL v. Academy Award.
Andover Hall hingsteføl18-02-2013 Søndag aften tog vi imod årets tredje føl - et dejligt hingsteføl efter Andover Hall og S.J's Photo datteren B. Functional. B. Functional vandt selv 5 løb og tjente 192.500 DKK i karrieren, og hun er bl.a. mor til Conrad Lugauer ejede/trænede "President Bravur" - som netop er vendt tilbage til løbene efter en længere skadespause. President Bravur har tjent 320.000 SEK, og var bl.a. 3. i Jydsk 4-års Grand Prix i 2011.
Vi håber, at kunne vise lidt billeder af de 3 nye føl senere på ugen.
Remember Laser vinder på Solvalla18-02-2013 Remember Laser (Mr Flirt - Fighter Kiss) vandt lørdag eftermiddag sin 9. sejr, da hun var bragt til start på Sveriges hovedbane Solvalla. Hun har således nu vundet løb på 8 forskellige baner; Ålborg, Århus, Odense, Lunden, Jägersro, Halmstad, Åby og - Solvalla !! Den 5-års hoppe har udviklet sig helt vildt positivt siden hun skiftede til Flemming Jensen's træningskvarter i efteråret, og sejren på Solvalla var den 5. i 6 starter for Team Jensen. Der var denne gang 40.000 SEK til ejerne i Stald Remember, som udover overskud på præmiekontoen, kan glæde sig over de mange dejlige oplevelser. Så kom der et til ....10-02-2013 To dage efter årets første føl på Stutteri Laser, tog vi lørdag aften imod årets andet føl ! - en stor hoppe efter Mr Flirt og Supergill-datteren Made In USA. Føllet her er således lillesøster til flere fine heste; Notice Flying PH (16 sejre, rek. 1.13.5, 295.000), O'Flying (4 sejre, rek. 1.14.9, 126.000), Roxy Laser (2 sejre, 1.15.9, 65.000) og Stuart Laser (3 sejre, rek. 1.15.2, 79.000). Sidsnævnte blev solgt til Norge i efteråret, og har startet sin karriere i Norge med en fin 1. og 2. plads i 2 starter.
Hoppen er tillige vores eget absolut sidste afkom efter Mr Flirt, som vi udbød fra 2000 til 2011, hvor han døde. Mr Flirt fik mange fine afkom, hvoraf Keelan (rek. 1.11,9) og Line Sensei (1.11.4) kan nævnes som de to hurtigste. På det seneste har Mr Flirt afkommene Prada Secret og Remember Laser haft god succes - førstnævnte tjente over 200.000 SEK i 2012, og satte rekorden 1.12.8 - og Remember Laser har 4 sejre og en 2. plads i sine sidste 5 starter inkl. sejr i sen svenske V75.
Mr Flirt Årets første føl på Stutteri Laser08-02-2013 I går aftes - på Mariannes fødselsdag - kom årets første føl på Stutteri Laser til verden, da O'Lady Laser nedkom med et fint brunt hoppeføl efter Andover Hall. Dette er O'Lady Laser's første føl. Hun vandt selv 6 løb, og havde rekord 1.14,0 inden en skade stoppede karrieren.
O'Lady Laser og Joakim Løvgren efter sejr på Jägersro
O'Lady Laser er helsøster til vores mest vindende opdræt til dato "Keep On Flying", og vi er selvfølgelig meget spændte på kombinationen med Andover Hall, som inden for travsporten betragtes som en levende legende.
Som 2-åring blev Andover Hall kåret som Årets Hest i kategorien efter at have vundet otte ud af ni starter. Som 3-åring vandt han bl.a. World Trotting Derby, mens han blev nummer to i Kentucky Futurity og American National.
Andover Hall satte rekord 1.09.4 og tjente $870.510 – han vandt 11 sejre i 22 starter.
I avlen slog Andover Hall fantastisk igennem med sin første årgang, der omfattede topheste som Donato Hanover 1.08.5/$2.998.777, Pampered Princess 1.10.2/$1.648.362, Adrian Chip 1.09.4/10,4 mio. SEK m.fl.
Ny rekord til Remember Laser16-01-2013 Desværre blev Remember Laser's flotte sejrsrække brudt, da hun i eftermiddags måtte se sig slået af Rocky PH på Lunden - MEN hun faldt bestemt med æren i behold, da hun satte ny rekord - 1.14,1/2000 meter, og iøvrigt leverede endnu en fremragende præstation.
Stabile Olympic Laser startede det nye år præcis som han sluttede det gamle - nemlig med en fin sejr.
<
1
2
3
4
5
>
|
|
|
|
|