Paw Amdisen, lokalformand og byrådskandidat for SF
En ting er sikker. Selvopfattelsen fejler ikke noget hos Enhedslistens lokale repræsentanter. I et indlæg i Horsens Folkeblad (9/1) slår Nivi Poulsen således fast, at der kun findes to partier i byrådet i Horsens de forenede byrådspartier og så Enhedslisten. Kun Enhedslisten kan se lyset og vejen, og alle andre partier er fuldstændig galt afmarcherede.
Nu er Enhedslisten jo et socialistisk parti, og man skulle derfor tro, at det, der på denne måde skulle gøre, at Enhedslisten skilte sig ud fra resten af byrådet var kampen for folkeskolen, bedre normeringer i daginstitutionerne og bedre forhold for kommunens socialt udsatte og ældre medborgere. Men nej, det spørgsmål, der åbenbart adskiller partiet fra resten af byrådet er indstillingen til en række byggeplaner, der skal sikre, at Horsens Kommune også i fremtiden bliver en kommune i udvikling.
Nivi Poulsen og Enhedslisten afviser blankt alle disse planer, som de mener er visionsløse kopier af andre byers tiltag. Men hvor er det man ellers vil kombinere borgerservicefunktioner og bibliotek med et butiks- og aktivitetscenter, der skaber bindeled mellem forskellige dele af byen? Hvor ellers i sammenlignelige byer/kommuner placerer man et nyt campus på en af byens absolut mest centrale adresser og samler et unikt og stærkt studiemiljø af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser? Hvor ellers integrerer man et meget stort antal almene boliger, herunder lejligheder med lav husleje, i byggerier på nogle af byens mest centrale placeringer bl.a. på attraktive grunde ved havnen og sikrer dermed mangfoldighed og social bæredygtighed? Hvor ellers sammentænker man klimasikring og byudvikling helt fra bunden?
I SF tænker vi, at det egentlig er ret så ambitiøst og nytænkende.
Nivi Poulsen har ret i, at Enhedslisten er alene om at sige fra. Men det kunne jo også være Enhedslisten, der var på vildspor? I SF har vi i hvert fald bemærket en tendens til, at Enhedslisten isolerer sig mere og mere med signalpolitiske markeringer, der ikke har meget progressivt eller venstreorienteret over sig, men måske i virkeligheden er mere konservative.
Det sidste er vi kede af i SF, for det svækker den samlede venstrefløj i byrådet og fjerner fokus fra vigtige dagsordner i den kommende kommunalvalgkamp som eksempelvis stærkere velfærd, større social retfærdighed og flere grønne ambitioner på kommunens vegne.