For nylig kunne man læse Dansk Folkepartis lokalt bosiddende folketingskandidat Michael Nedersøe lufte sit syn på flygtninge fra Syrien i avisen. ”Bekvemmelighedsflygtninge”, som han konsekvent kalder dem i sit debatindlæg. Nu ved jeg ikke, hvor Michael Nedersøe henter sin daglige orientering om omverdenen fra. Men hvis han bare en enkelt gang i løbet af de sidste mange år er stødt på reportager fra det borgerkrigshærgede Syrien, har set eller hørt de forfærdelige nyhedshistorier om forfølgelser, terror, summariske henrettelser eller andre af de uhyggelige ting, der lige nu foregår i Syrien, så burde han få en klar fornemmelse af hvor uhyrligt det er, at kalde syriske flygtninge for bekvemmelighedsflygtninge.
Selvom Michael Nedersøes retorik og menneskesyn fremstår som ekstreme, så ser man dog også i anledning af det kommende valg en generel stramning af Dansk Folkepartis politiske retorik. På Facebook annoncerer Dansk Folkeparti under overskriften ”Velkommen til Asylstrup”, at Danmark oversvømmes af flygtninge og asylansøgere i en grad, så det truer det danske velfærdssamfund. Samme pointe blev for nylig fremført af Claus Kvist Hansen – en anden af partiets lokale repræsentanter.
Nu har det jo altid været en nationalkonservativ specialitet at skyde skylden for alverdens ulykker på grupper af udefrakommende mennesker. Sandheden er dog, at antallet af flygtninge/asylansøgere altid vil svinge i takt med store internationale konflikter, og at vi i Danmark som den civiliserede nation vi er, selvfølgelig vil tage et medansvar for at afværge humanitære katastrofer. Sådan var det under borgerkrigen på Balkan i 90’erne og sådan er det nu i Syrien.
Vi skal selvsagt hjælpe disse ulykkelige mennesker, men vi skal også blive meget bedre til at modtage, integrere dem og gøre dem til et aktiv for det danske samfund. Og indtil de via arbejdsmarkedet bliver fuldt integrerede i samfundet skal de have en hjælp, der gør, at de kan klare sig på de vilkår, der gælder i det danske samfund.
Den mest reelle, udefrakommende trussel mod den danske model og dansk velfærd kommer ikke fra syriske flygtninge, men derimod fra virksomheder som RyanAir, der ønsker at undergrave danske løn- og arbejdsvilkår. Her har Dansk Folkeparti ind til videre markeret sig med en larmende tavshed.