Nye indlæg

Kategorier

Pressemeddelelse: Udsivningen skal stadig stoppes

08-10-2013 19:49

Resultaterne af en ny større undersøgelse af de forurenede grunde på Horsens Havn gør ikke behovet for at stoppe udsivningen af tjærestoffer til Horsens Fjord mindre. Det mener i hvert fald SF’eren Paw Amdisen, som er formand for Bæredygtighedsudvalget i Horsens Kommune. Han uddyber:

"Der er selvfølgelig en trøst midt i den meget alvorlige udfordring som de stigende havvanstande udgør, at det lader til at kunne påvirke udsivningen af giftstoffer fra bl.a. Collstrop-grunden i en gunstig retning, men jeg synes ikke, at det er noget godt argument for ikke gøre noget ved udsivningen. Som den nye undersøgelse åbenbart også har vist, så er det ikke kun Collstrop-grunden der udgør en alvorlig forureningskilde i forbindelse med havnen og Horsens Fjord. Også den såkaldte gasværksgrund udgør en alvorlig forureningskilde. Alene det faktum, at vi i Horsens ser en udsivning til havmiljøet ser jeg som en skærpende omstændighed, der gør at forureningen på Horsens Havn bør have topprioritet, når regionen inden for de næste år skal i gang med at se på de mange forurenede grunde. Vi har slet ikke overblik over hvilke miljømæssige konsekvenser denne årtilange forurening af havnen og fjorden allerede har haft og kan få frem over. Så det her er helt sikkert en problemstilling, jeg vil rejse i den forstående lokale valgkamp", siger SF’eren, der også er regionsrådskandidat for SF i efterårets valgkamp.

 

Kontakt:

Paw Amdisen, Formand for Bæredygtighedsudvalget i Horsens Kommune og byrådsmedlem for SF i Horsens Kommune.

Telefon: 2133 4989 / 2282 3756.

pawamdisen@yahoo.dk


Kategori: Nyheder
Socialistisk Folkeparti i Horsens  | sfhorsens@gmail.com