Sitemap
 

Forsøgsgravningerne er afsluttede

2011-07-14 14:21
Forsøgsgravningerne i Nydam Mose er afsluttede og søgegrøfterne er lukkede
 
Et af formålene med undersøgelserne er at sammenligne Fa. Geofalks tidligere udførte georadaropmåling med de faktiske forhold.
 
Det viser sig at det er nødvendigt at kalibrere de registrerede data, idet det oldsagsførende lag ligger dybere end deres målinger viser. Til det formål har vi indpresset 25 x 50 cm jernplader i søgegrøftens væg i forskellige dybder.
 
I nærmeste fremtid vil Geofalk køre hen over området med pladerne. Det skal så vise sig om den tidligere opmåling af jernaldersøen kan justeres, så den viser tilstedeværelsen af oldsager.
 
grav 1
 
Søgegrøft 4 klar til opmåling af profil (registrering af lag af overjord, tidligere tørvegrave, sumptørv, gytje mv). Orla Madsen, dirktør for Museum Sønderjylland, nyder sit gamle metier: arkæologi i felten.
 
 
grav 4
 
H.C.Andersen, chefarkæolog Museum Sønderjylland, i færd med at fastlægge profil i sidevæggen. Man må sige at Museet arbejder på højt niveau i dybden.
 
grav 1
 
Tildækning af søgegrøft 1, HCA, Richard og Ole lægger hånden på værket.
 
 
sociale
 
Der er også tid til det sociale. Her fejres Jørgen Ilkjære 50 års jubilæumdag for sin første udgravning - i Ejsbøl ved Haderslev - med maner, champagne og kransekage, mens Jørgen Hansen og Per Poulsen er parate.
Nydamselskabet og Nydambådens Laug | Sottrupskov 36 A, 6400 Sønderborg  | info@nydam.nu