Sitemap
 

Krumtræ til spanter, langt om længe

2011-12-23 14:26
Vi har i årevis eftersøgt krumvokset egetræ til spanter. Der har næsten været en umulig opgave. Vi har efterlyst det hos Naturstyrelsen i Statsskovene, gennem Foreningen af Danske Skovejere, hos vores professionelle skibstræleverandør, som har leveret egetræet til bordplankerne. Sidstnævnte meddelte i sommer, at han ikke så sig i stand til at levere i de ønskede dimensioner.
 
Så måtte vi selv i gang. I løbet af 3 uger havde vi fundet egetræ på roden, og som vi nu har købt og fældet. Og hvor fandt vi det så? - i Bojskovskov hos en landmand, Finn Küseler, der gerne ville sælge til os. Det fantastiske er, at Bojskovskov ligger i lige linje mllem værftet og savværket, Holbi Savværk, hvor vi normalt får vores skibstræ skåret op!
 
De første spanter er fremstillet og er ved at blive indbygget i båden.
 
udvælgelse
 
Flemming Bådbygger inspicerer i højden. Sidst i oktober 2011.
 
Den udvalgte stamme er topkappet, og lægges forsigtigt ned.
 
Den udvalgte eg er topkappet og lægges forsigtigt ned.
 
håndsavning
 
Andreas Krogh og Jesper Tvede er i gang på bedste skovarbejdervis.
 
hvil
 
Frokost i det grønne.
 
værft med spant
 
Nydamværftet december 2011. To egespanter er under fremstilling og bearbejdning.
Nydamselskabet og Nydambådens Laug | Sottrupskov 36 A, 6400 Sønderborg  | info@nydam.nu