Super tur til Dresden

2015-10-20 08:20
Mandag aften omkring kl. 22.kunne vi igen sætte fødderne på den sjællandske muld. 
Inden da har det været 4 hæsblæsende dage med fuldt fart.
Prøver her med et lille referat - som nok bliver suppleret med billeder (som gerne må sendes).
 
Fredag MEGET tidligt startede vi fra Korsør Stadion - synd at bussen så holdt ved Korsør Station. Det fik vi dog meget hurtigst rettet og bussen kom afsted til tiden. Over broen for at hente 22 friske Nyborgensere - som kom frem af mørket i Nyborg.
Køreturen blev afbrudt af grænseindkøb og frokost (denne gang i bussen grundet regnvejr) undervejs inden vi kl. 18.00 var klar til at hente vores startnr. i det store udstillingscenter som lå langs ELBEN´s bredder.
 
Inden da havde den stået på hele 2 quizzer undervejs - en om Tyskland kreeret af Jens Møller og den traditionelle løbequiz.
 
Vel ude på hotellet stod aftensmaden klar - og så tror jeg de fleste var klar til en lille tur i baren efterfuldt af et længere ophold på værelset.
 
Lørdag stod den på guidet tur i Dresden - herligt at være et "nyt" sted som kun de færreste havde hørt om og ganske få "kigget på". Det blev et yderst behageligt besøg i en meget flot by - meget smukke bygninger og haveanlæg, skønne huse langs ELBEN og guiden kunne fortælle gode "røverhistorier" om byen og dens tidligere konger/dronninger. 
Derefter stod den på shopping i stor stil - eller afslapning på cafe - resten af dagen. Der skulle jo lades op til løbet. Her kunne man konstatere at opladning er individuel - nogle prøver diverse juice- og ølkurer i baren og andre kan klare sig med vand på værelset.
 
Endelig blev det søndag - ny skuile der løbes. Bussen kørte fra hotellet kl. 8.30 og hurtigt gik det mod centrum. Den første start var kl. 9.30 og maratonløberne skulle afsted kl. 10.30.
Bussen blev placeret ved et omrejsende Tivoli - tæt på målstregen og starten så den kunne agere base før/under/efter løbet.
 
Turerne rundt i Dresden var meget forskellige - men alle fik vist prøvet glatte brosten og sporvognsskinner - heldigvis kun med et uheld.
Løbetvejret var perfekt - 8/10 grader og vindstille. Ruten meget tæt på næsten flad og med super underholdning undervejs.
Det betød en masse personlige rekorder til deltagerne.
 
Aftenens program var denne gang rigtig godt - god mad og masser af ØL.
 
Mandag skulle vi så hjemad - en lang tur ventede os da bussen startede kl. 8.30 fra hotellet. Vi overlevede alle (nogle med noget trætte og slidte ben).og mon ikke der er stemning for en fremtidig tur til udlandet.
 
I en bus med 63 personer er der masser af opgaver - der skal fyldes i baren, ryddes op, laves kaffe osv. Heldigvis var der rigtig mange som deltog i opgaverne - ja der var nærmest "kamp om dem". Rikke og Jørgen blev uddannet til kaffemaskine, René til servering af vin, Carl til uddeling af tyggegummi og sådan kan man blive ved.
Det er jo super dejligt og med til at skabe god stemning. 
 
Hvorfor skriver jeg ELBEN med store bogstaver - Ja det kan man jo prøve at spørge deltagerne om.
 
Tak for en god tur
 
Per 
 
 
 
Peer Bagge