2 guld, 2 sølv og 2 bronzemedaljer ved DMU

2014-09-01 07:04
Billedet: Alexander vinder sølv D15
I weekenden blev der afviklet danske ungdomsmesterskaber i atletik på Østerbro Stadion.
KAM havde 15 atleter, som havde klaret kravene for at deltage ved DMU. Desværre var flere nødt til at melde fra, idet studie, efterskole, lejrskole og sygdom kom på tværs.
Men blandt de 11 som deltog blev der opnået mange fine resultater.
 
Festus Asante D22 stod for den største medaljehøst, idet han vandt både 200m i 22.21 og 400m i 49.45 sec. På 100m blev det til sølv i tiden 10.80 sec.
 
Den 2. sølvmedalje blev hjemtaget af Alexander S. Nielsen D15 på 3000 m, hvor Alexander løb et meget flot løb og tillige satte ny PR med tiden 9.22.95
 
De to bronzemedajer blev hjemtaget af Liv Cantby P15 i spydkast med 37.11m og
Mia Godtfredsen P 17 på 800m i tiden 2.22.73 en 1/100 sec fra sølvet.
 
Af andre gode præstationer var der et par 4. pladser.
I D19 havde Bosco den 15. bedste tilmeldte tid af alle i finalen, men det lod Bosco sig ikke slå ud af. Han fulgte godt med fra starten og havde 42 sec ved 300m og 2.09 ved 800m, men måtte på de sidste 50 m se sig besejret med et par meter i kampen om bronzen. Men en forbedring på 17 sec.af sin PR er jo heller ikke så ringe endda. Boscos tid blev 4.04.24min. Søndag skulle Bosco så løbe 800m sammen med Oliver Thernøe. Desværre blev Bosco disket . Til gengæld viste Oliver at han snart er tilbage ved fuld styrke efter en langvarig skade. Oliver viste at han stadig besider sin gode afslutning, idet han på de sidste 50m " snuppede "3 placeringer og endte på en fin 5. plads i 2.06.26 min.
 
Oliver og Bosco D19 løber 800m
 
Nicklas Bjerre satte en fin PR på 300m i 39.68 sec og fik en flot 4. plads.
Nicklas løb sig også i finalen på 100 m og blev her nr. 5 i 12.08 sec.
Emil ChristensenD15 løb i indledende på 100 m på 12.30sec.
Jakob B. Nielsen D15 blev nr. 8 i spydkast med 42.60 m og nr. 9 i kugle med 11.16 m
Christian Eschen D22 blev nr. 8 på 400m i 53.17 sec. ny PR.
Liv Cantby D15 blev nr.10 i højde med 1.44 m
Lars Larsen D17 KAMs medaljefavorit , missede desværre alle 3 forsøg i hammerkast og kom således ikke med i finalerunden.
 
 
Mia Godtfredsen på vej til en bronzemedalje på 800 m P17. Dejligt at se at Mia er på vej tilbage til den absolutte elite efter en længere skadespause.
 
 
 
Peer Bagge