Tuborgfondet skænker klubben 30.000 kr. til redskaber

2014-02-18 20:31
Tuborgfondet har skænket klubben 30.000 kr. til indkøb af nye stangspringstænger, kugler, spyd og hammer. Det er atter resultatet af Linda Pedersens ihærdige fondsansøgningsaktivitet, der skal hjælpe med at vi har de bedste betingelser for unge og voksne i klubben

Hvem er Tuborgfondet?

Tuborgfondets formål er at virke for udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter, særlig til støtte for dansk erhvervsliv.

Det falder uden for fondets opgaver at yde støtte til selskaber og lignende, når det drejer sig om hjælp til bestående forretning, forøgelse af driftskapital og tilskud i konkurrenceøjemed. Det ligger ligeledes uden for fondets formål at yde støtte til den enkelte studerendes uddannelse, studier, opgaveløsninger, studierejser eller studieophold. Fondet yder endvidere ikke støtte til andre fonde, byggeprojekter, politiske formål eller transportmidler (biler, busser, lastvogne).

Siden oprettelsen i 1931 har fondet med over 890 mio. kr. støttet mere end 17.500 store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse tit erhvervsrelateret forskning.

Peer Bagge