Nye indlæg

Årets første hesteejer for en dag er fundet

17-04-2015
Så starter sæsonen for alvor for Racing Club Fyn.

Vores træner, Jette Mose Hansen, har igennem længere tid arbejdet med at forberede begge klubhestene på sæsonstart, og det bliver ELUSIVE ISLAND, der åbner ballet for Racing Club Fyn i år.

Årsdebuten bliver på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus den 22. april, hvor han får Nanna E. Hansen på ryggen. De to skal sammen navigere rundt på 2000 meter i et felt med ti heste. Jette meddeler, at begge heste er i prima humør, og hun mener, at ELUSIVE ISLAND er klar til opgaven i Aarhus.

Hesteejer for en dag den 22. april er: medlemsnummer 37, Kim Kristoffersen.

Racing Club Fyn ønsker tillykke med udtrækningen og sender en check til banens restaurant, som kan benyttes på dagen.

Vi vil også gerne benytte lejligheden til at gøre lidt reklame for vores fælles arbejdsdag på Fyens Væddeløbsbane forud for galoppræmieren på Fyn. Det bliver tirsdag den 28. april fra kl. 17.00-20.00. Husk, jo flere vi er, jo hurtigere går det, og jo mere kan vi nå. Traditionen tro slutter vi af med pizza og en øl/vand.

Kategori: Racing Club Fyn
designed by: binezzdesign  | Tlf.: 61705098