Om galopsporten

Galop
  Galop er en af hestens naturlige bevægelser, hvilket er medvirkende til at et galopløb afvikles betydeligt hurtigere end et travløb med hastigheder på over 60 km i timen på de kortere distancer.
Væddeløb for galopheste er den ældste væddeløbssport.
Præcis som med travhesten, er der igennem tiderne avlet med henblik på at opnå den hurtigste galophest. Hvor en travhest oftest kan løbe flere forskellige distancer, er galophesten oftest mere specialiseret i enten kort-, middel- eller lang distance.

Galopløb
Danmarks galopbane ligger ved Dyrehaven i København.
Klampenborg er vært for landets eneste bane, hvor der kun afvikles galopløb.
På travbanerne i Ålborg, Århus og Odense afvikles der galopløb i sommerperioden på samme løbsdage som også har travløb på programmet. Der afholdes årligt ca. 350 løb på banerne, heraf lidt over halvdelen på Københavns Galopbane i Klampenborg.
Galop løbes på græsbaner, og derfor kan vi herhjemme kun byde på galopløb i sommerhalvåret fra april til november.

Galophesten bærer en rytter
Galopheste er ædelt fuldblod, der rides af en jockey. I galopløb starter alle heste fra samme distance. For at gøre løbene så spændende som muligt skal de bedste heste ofte have mere vægt på end de næstbedste osv. Vægten placeres i form af små blylodder i jockeyens saddelunderlag.

Nummerdækken
For at kunne adskille deltagerne i løb forsynes hestene med et nummerdækken, så man kan se, hvilket deltagernummer hesten har. Dæknet er anbragt under hestens sadel.

Distancer, galop
Galophesten løber som hovedregel lidt kortere distancer end travhesten. Fra Supersprint over 700 meter i Klampenborg som normalt korteste distance og op til 2.400 meter, enkelte løb er længere.
Løb op til 1.300 meter betegnes som sprinterløb, og mellemdistancerne er op til 1.800 meter med den mest kendte som 1.600 meter svarende til en engelsk mile. Distancer over 1.800 meter er lange distancer for galophesten. Dansk Derby afvikles over 2.400 meter, hvilket må betragtes som langt for galophesten, der i Derbyet kun er 3 år.

Dansk Derby
Dette er galopsportens mest fornemme løb. Derbyet afvikles den sidste søndag i juni på Klampenborg Galopbane.
Efter engelsk mønster er Dansk Derby kun åbent for 3-årige heste og rides over distancen 2400 meter, svarende til 1 1/2 engelsk mil. Præmiesummen varierer fra år til år - men løbet er altid et af de højest doterede i Danmark.

Hesteejerfarver
Rytterens standard udstyr er saddel og ridebukser. Overdel og hjelm bestemmes af, hvilken hesteejer rytteren skal ride for. I galopsporten skifter jockeyen dragt og hue fra løb til løb, efter hvilken hesteejer rytteren rider for.

Omstart
Sker meget sjældent i galopløb, da man anvender en startboks, hvor lågerne springer op samtidig. Det kan ske, at en hest bryder ud af startboksen, men så er starten ikke gået, og hesten kaldes tilbage til startstedet for igen at komme i startboksen.

Recallflag
Anvendes til at markere over for en rytter, at hans hest har forladt startboksen, uden at der er givet signal til start, eller at starten ikke er tilfreds med starten. Ca. 200 meter fra startboksen er manden med Recallflaget placeret. Som så mange af sportens traditioner stammer betegnelsen ”Recall” fra det engelske, og Recallflaget markerer, at starten er ”kaldt tilbage”.

Diskvalifikation
Dommerkomiteen kan skride til diskvalifikation, når en konkurrent generer i anden løbsdeltager, f.eks. trænger sig ind/ud i en konkurrent og dermed uretmæssigt tager en fordel på bekostning af konkurrenten. Det sker meget sjældent i galopløb, at en hest diskvalificeres.

Deklassering
I stedet for diskvalifikation anvender dommerkomiteen ofte deklassering. Ved deklassering vurderer dommerkomiteen, hvor stor indflydelse en forseelse har på hestenes rækkefølge i mål. Har f.eks. den første hest i mål generet konkurrenten, der er anden i mål, vurderer dommerkomiteen, om andenhesten kunne have vundet løbet, hvis forseelsen ikke var sket. Er vurderingen, at andenhesten ville have været først i mål, deklasseres førstehesten til andenplads - og hesten forseelsen gik ud over, erklæres som vinder i præmie- og totalisatorrække.

Præmierækken
I galopløb rides der om pengepræmier, der tilfalder hestens ejer. Er rytteren professionel, får han provision af løbspræmien, oftest 10%. Der er normalt præmie til de 5 førstplacerede i et galopløb.

Galop på Fyn - kort fortalt:
 
De første væddeløb, under nogenlunde samme former som i dag, afholdtes på Fyn i 1832, men først i 1934 stiftes Fyens Væddeløbsbane A/S, og den 14. maj 1935 slog Fyens Væddeløbsbane portene op for første gang, med et premiereprogram med 4 trav- og 4 galopløb. Det skønnes at 7-8000 tilskuere var på plads og omsætningen rundere 41.000 kr.
designed by: binezzdesign  | Tlf.: 61705098