Galopsportens ABC

Indenfor galopsporten bruges - som i alle andre sportsgrene - mange specielle ord og udtryk, som kan være svære for nye i sporten at forstå meningen med.
 
Nedenfor findes en ordliste, som gerne skulle hjælpe til at kaste lys over de mest brugte:
 
 
Alder Alle galopheste født indenfor samme kalenderår er lige gamle.
 
Aldersvægtløb Løb hvor hestene bærer ens vægt eller får vægttillæg /vægtlettelser efter indvundne penge, antal sejre e.lign.
 
Amatørrytter Er en person, som rider som jockey uden at have gennemgået lærlingeuddannelsen.
 
Ridepenge og procenter udbetales ikke til denne kategori af ryttere.   
 
Blinkers Er en stofhætte med afskærmninger ud for hestens øjne, således at hestens syn rettes fremad og hestens koncentration ikke påvirkes af, hvad der sker ved siden af.  
 
Blændkappe Er en stofhætte med afskærmning over hestens øjne, der trækkes over hestens hoved ved startboksen, for at blænde hestens syn mod startboksens uro, idet en blændet hest er nemmere at trække ind i startboksen.
 
Blodlinier Er en betegnelse for hestens afstamning.
 
Bly Er galophestens mulighed for at udligne vægtforskelle, idet små blyplader placeres i sadlen eller i et specielt blydækken under sadlen, således at jockeyen rider den fastsatte vægt.
 
Canter Er en betegnelse for en let eller kort galop. Opleves typisk når hestene cantrer til start.
 
Chancetal Anført i programmet og anvendes i aldersvægtløb. Højeste tal er den teoretisk største vinder chance. Chancetallet fremkommer ved at trække hestens programvægt fra dens aktuelle handicaptal.
 
Championat Er betegnelsen for den interne kamp mellem såvel banens jockeys som trænere og amatørryttere indenfor sit felt i en galopsæson.
 
Dansk Galop Er galopsportens hovedorganisation stiftet i 1859.
 
Deklassering Udtryk for voldgiftsmæssig afgørelse. Anvendes hvor en ekvipage har generet en konkurrent. Ekvipagen nedrykkes i præmierækken.
 
Derby Er sportens hjørnesten. Løbet afholdes på Klampenborg Galopbane, er for 3-årige heste, og løbes over 2400 meter.
 
Dirt-track Er en galopbane med belægning af grus eller kunststof.
 
Dødt løb Forekommer når to eller flere heste passerer målstregen samtidigt.
 
Ekvipage Samlet betegnelse for hest og rytter.
 
Favorit Den hest, der giver laveste odds i totalisatoren.
 
Finish Nogle heste er hurtige fra start, andre kan slutte uhyggelig hurtigt af, har en god ”finish”. En god finish betinges først og fremmest af, at hesten er meget hurtig på ganske få meter, kan accellerere - har speed.
 
Forfeit Hestens indbetaling for at måtte deltage i løbet.
 
Form Udtryk for galophestens øjeblikkelige ydeevne.
 
Generalhandicap Galophestens ”tal” som beskriver øjeblikkets præstationsevne.
 
Gruppeløb De bedste internationale galopløb inddeles som Gr.1, Gr.2 eller Gr. 3 løb.
 
Handicaps Galopløb hvor man ved hjælp af vægtmæssige foranstaltninger søger at give samtlige heste mulighed for at vinde løbet.
 
Handicapper Den person, der har ansvaret for tildeling af den rette vægt i de handicaps, der gennem sæsonen udskrives på banerne.
 
Hestepas Legimitationsbog.
 
Jockeys Professionel rytter.
 
Klaphingst En hingst hvor den ene testikel mangler i pungen.
 
Klasse Udtryk for en hests standard. Klasse 1 er bedst. Klasse 5 dårligst.
 
Længde En hestelængde er ca. 3 meter. Benyttes som angivelse af afstanden i mål.
 
Lærling Person i lære som jockey.
 
Maiden En hest, der aldrig har vundet et løb.
 
Mile Målenhed, engelsk, svarende til 1609 meter.
 
Miler En hest som løber bedst på distancer omkring 1600 meter.
 
Moderlivsimport Afkom efter en hoppe, der er bedækket i udlandet og derefter bragt til Danmark for at fole.
 
Målfoto Marginalerne er små i væddeløb, og ofte bliver opløbskampen meget hård. For altid at kunne konstatere i hvilken rækkefølge hestene kommer i mål, optages målpassagen på en målfotofilm.
 
”Noget at træde i” Galophesten vil gerne have ”noget at træde i”...siges om en hest, der foretrækker et blødt banelegeme, som det oftest er tilfældet med de danske græsbaner, forår og efterår.
 
Odds ”Totalisator-tilbagebetalings-indikationstallet” Indsats gange odds er lig gevinst.
 
Officials Fællesbetegnelse for væddeløbsbanens funktionærer.
 
Opdrætter Ejer af hoppen på folingstidspunktet.
 
Outsider Hest der ikke er favorit, men en mulig chance.
 
Paddock Fremvisningsring. Anvendes inden løbet. Her har publikum lejlighed til at studere hesten inden løbet.
 
Pladsspil Spilleform, hvor der udbetales gevinst, hvis den spillede hest er mellem de første tre i mål. Dog blandt de første to, hvis der er seks eller færre heste til start.
 
Propositioner De bestemmelser, der regulerer deltagerkriterier, distance, præmiesum, forfeits m.v.
 
Pulle Når en hest puller - mærker rytteren det ved, at hesten trækker hårdt i tøjlerne. Andre siger at hesten er hårdt på biddet - i begge tilfædle er det et udtryk for at hesten vil løbe stærkere.Rytteren vil helst afpasse tempoet for at kunne administrere hestens kræfter bedst muligt. Puller en hest meget hårdt, er det som regel ikke nogen fordel, idet hesten derved spilder gode kræfter.
 
Pulle op Er en vending, som ofte bruges, når én eller flere heste dæmper tempoet. Det sker efter målstregen er passeret.
 
Rails Rækværk langs banen.
 
Sore shines Engelsk udtryk for ømhed i benhinden på forbenene.
 
Sprinter En hest hvis foretrukne distance er under 1400 meter.
 
Startboks Elektrisk /mekanisk anlæg der sikrer alle heste en lige start.
 
Starter Official med ansvar for starten.
 
Stayer Hest hvis foretrukne distance er 2200 meter og derover. Stå At en hest kan ”stå” betyder, at den har stayer-egenskaber.
 
Totalisator Spilleapperatur med indskudsmodtagning, odds-udregning og genvinstudbetaling. Reguleret ved lovgivning. Kræver bevilling.
 
Trio-spil Spilleform, hvor det gælder om at have de tre første heste over mål i rigtig rækkefølge.
 
Træner For at hesten kan deltage i galopløb, skal den være i træning hos en professionel træner eller amatørtræner, der er registreret hos Dansk Galop.
 
Turf Engelsk udtryk for bane med græsunderlag.
 
V5-spil Spilleform, hvor det gælder om at finde vinderen i 5 på hinanden følgende løb.
 
Vallak Kastreret hingst.
 
Vindercirkel Indhegning, hvor vinderen modtages. Hesteejeren modtager blomster, ærespræmier m.v. Der fotograferes.
 
Vinderspil Spilleform hvor det gælder om at finde løbets vinder.
 
Voldgift Officials der påser reglementsoverholdelse under løbene.
 
Væddeløbsfarver Den dragt jockeyen bærer. Hesteejerens kendetegn.
 
Vægtforstander Official der er ansvarlig for korrekt vejning af jockeyer og sadeltøj, bly osv.
 
Åring Hest der er ét år gammel. 
 
designed by: binezzdesign  | Tlf.: 61705098