Nye indlæg

Kategorier

Åndehullet
 
Velkommen til Dit livs oases blog
 
 
Få modet til at udleve dine drømme. Åndehullet handler om livet. Drømme, følelser, tabuer og alt mellem himmel og jord, som betyder noget for os som mennesker. Her kan vi lukke luft ud.
 
Tryk på "Læs mere" under teksten for at få evt. rest af tekst frem plus en kommentarboks, hvor du gerne må lægge en kommentar.
 
 

Tilgivelse er en svær én...

28-02-2017 14:55
 
I hvert fald i vores vågne bevidsthed.
 
Tilgivelse er ikke en accept af, at du er blevet gjort fortræd. Den betyder, at du giver slip på de begrænsende følelser, du bærer rundt med i dit liv. Det kan være følelsen af vrede, lyst til at tage hævn.
 
Når du giver slip, så påvirker det dig ikke længere og tager ikke længere din energi, som du skal bruge fremadrettet på at nå dine egne ønsker og mål. Du træder stærkt ud af en offerrolle og ind i overleverens rolle, hvor du er i kontrol over dine følelser. Hvor dit selvværd er højt. Hvor du aktivt vælger til.
 
Tilgivelse er forløsende og healende. Det mest intelligente i det er, at du ikke behøver fortælle den, der har gjort dig fortræd, at du har tilgivet vedkommende. Det er noget, du gør for DIG. Kun for dig.
 
Det er muligt. Både hypnose og selvhypnose kan ændre din måde at føle og fornemme og opfatte situationer og personer på. Ikke for deres skyld. Om de har det skidt eller godt er ikke dit ansvar. DU er dit ansvar. Du er den vigtigste i dit eget liv. Hvis du fungerer og har det godt med dig selv, vil du have mere overskud også til andre omkring dig, som du elsker.
 
Jeg har selv gået vejen. Jeg har været ved at blive ædt op af vrede og frustrationer over mine forældres måde at være forældre på. Med hypnose fik jeg lagt mine kritiske forsvarsværker ned og fik elimineret de fejlagtige opfattelser, jeg havde af mig selv som følge af en mildt sagt uharmonisk opvækst. Opfattelser, der prægede en meget stor del af mit voksne liv, og som fulgte mig ind i mit studie- og arbejdsliv.
 
Nu ved jeg, at jeg er god nok. Jeg har tilgivet og taget min energi tilbage til mig selv, så jeg har kræfter til at forfølge mine egne valg og ikke lade mig begrænse af min mentale bagage.
 
Du har også muligheden for at tage dit liv tilbage uden at bruge negativ energi på fortiden.

Kategori: Åndehullet

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar