Nye indlæg

Kategorier

Åndehullet
 
Velkommen til Dit livs oases blog
 
 
Få modet til at udleve dine drømme. Åndehullet handler om livet. Drømme, følelser, tabuer og alt mellem himmel og jord, som betyder noget for os som mennesker. Her kan vi lukke luft ud.
 
Tryk på "Læs mere" under teksten for at få evt. rest af tekst frem plus en kommentarboks, hvor du gerne må lægge en kommentar.
 
 

Hvorfor virker selvhypnose?

19-02-2017 18:27
Selvhypnose
 
Selvhypnose virker, fordi du ikke bare bliver påtvunget en viljestyret ændring - du vælger at sige ja, fordi du har lyst og har den indsigt, at du har gavn af at handle anderledes, da det, du gør nu, ikke er godt nok for dig selv.
 
Måske spiser du forkert, er for stresset, er for ked af det, er for frygtsom, er i ubalance mentalt, fysisk eller følelsesmæssigt.
 
Du kommer i hypnose, når du får dine erkendelser (de sætninger, du siger for dig selv i selvhypnosen). Du genskaber så hypnosen selv, når du på et andet tidspunkt sætter eller lægger dig og går i gang med den første erkendelse.
 
Du rydder ud i dit gamle mentale skidt og genopretter en ro og balance, og du vælger aktivt et nyt liv til for dig selv.
 
Selvhypnose kan læres som generel selvhypnose, der giver dig en indre fred og accept af dig selv og styrker din handlekraft.
 
Jeg tilbyder også nogle temabaserede selvhypnosegrupper, hvor vi går i dybden med f.eks. vægt/overspisning (også inkl. sukkertrang og lyst til fed mad) samt et hold for gravide, fødselshypnose. På de hold går vi specifikt ind med en bonushypnose for temaet og går målrettet efter at ændre dit liv og din holdning ift. temaet.
 
Selvhypnose er et stærkt værktøj til dig, der ønsker et kærligt skub til positive forandringer.
Jeg mærker tydeligt på min egen krop og mit eget sind, om jeg husker min selvhypnosepause i løbet af dagen. Jeg bliver mere ukoncentreret, får mere hovedpine og bliver rastløs i kroppen, hvis jeg springer over. Jeg husker den altid, når jeg skal sove, og jeg sover ofte ret hurtigt nu uden at gruble over en masse først.

Kategori: Åndehullet

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar