Har du af og til svært ved at mærke, om din mangel på livskvalitet handler om det mentale plan, eller om det handler om din fysik?
Krop og psyke påvirker hinanden og hænger sammen. De to er måske bare ikke smeltet sammen endnu – eller er blevet adskilt af traumatiske årsager. Krop og hjerne bekæmper hinanden. Når fysikken sætter en stopper for alle de gode tanker og idéer. Eller når et trist sind sætter en stopper for det, du gerne vil for at være fysisk aktiv.
Det handler om at finde drivkraften: Forventningen om et øjebliks lykke og frihed er det stof, der driver mig selv frem.
Ingen ser, hvordan du når dine mål. Ingen ved, hvad det koster dig af kræfter og måske smerter før, under og efter en proces eller udfordring.
Jeg har ofte selv fået spørgsmålet: ”Jamen kan du det?!” – og nej, måske burde jeg ikke kunne, men jeg VIL! Længe kæmpede jeg, for jeg tænkte, at når jeg ville noget nok, så kunne det lykkes… med tiden, og en lille bid ad gangen og så en restitueringsperiode bagefter. Jeg vil også have min del af livet, af lykken.
Tidligere var det som at stå på den anden side af et pigtrådshegn som barn og opdage den mest udsøgte og modne frugt på den anden side. Jeg har altid elsket pærer. Jeg så en fuldmoden, perfekt formet kæmpepære for mig. Fristelsen blev for stor; og jeg var nødt til at forcere pigtrådshegnet og forsøge at få fat i den lækre pære. Selv om jeg vidste, jeg med stor sandsynlighed ville få skrammer og rive mig grimt i forsøget, i processen. Men den gevinst, det var, når jeg forcerede forhindringen og kunne mærke den udsøgte frugt i min hånd og kunne tage den første sødmefyldte bid af den forbudte frugt – i det øjeblik hvor smagen og saften eksploderede i min mund og fyldte mig med forløsning og glæde – den gevinst var så stor, at den var hver eneste skramme værd. Det ville gøre ondt at kravle tilbage over hegnet og i dagene efter, når ridserne fra hegnet helede op, men genkaldelsen af det lille øjebliks lykke ville udslette smerten for en stund.
Nu læner jeg mig ind i modgangen. Jeg kæmper ikke mere. Jeg accepterer, jeg har udfordringer. Det er en del af at være i live. Jeg har forandret mig.
Bl.a. selvhypnosen har været mit forandringsværktøj. Det handler ikke om at forcere eller om at kæmpe… Det handler om at finde din indre drivkraft og ændre dine gamle tankemønstre. Du kan let skabe forandringer under hypnose, for forandringerne skabes i dit ubevidste og ikke i dit dagsbevidste sind.
Annette Schmidt-Mogensen
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg