Her kan du læse om mine udstillinger og hvad der eller sker af spændende ting i mit kunstneriske liv
UDSTILLING I JANUAR
07-01-2013 16:07
Årets første udstilling er i Galleri T i Jægergårdsgade i Århus.
Jeg udstilller sammen med den meget dygtige og interessante billedkunstner Jonna Pedersen.
Læs mere om hende på www.jonnapedersen.dk
Dato og tidspunkt for fernisering kommer senere, og jeg vil selvfølgelig være til stede den aften, og jeg håber vi ses...
Nye fotos
08-11-2012 11:12
Kig ind på FOTOS og klik på Genbrugsstationen.
Her ser du 4 fotos, de første med temaet Genbrugsstationen.
Desuden er der kommet mere tekst på siden under Malerier, hvor jeg kort beskriver min måde at arbejde med mine malerier på. Kontakt mig gerne for yderliger information, og meget gerne for en dialog om emner som genbrug og bæredygtighed.
Nyt værksted.
05-11-2012 12:05
Nu har jeg pakket sammen, malet og pakket ud i nyt væksted, der på alle måder er bedre end det tidligere! Det er i samme bygning i Absalonsgade, blot er jeg flyttet op på 2. sal. I værkstedet er der bla. tradition for at have Åbente Hus i forbindelse med "Spor Kunsten", og der er tradition for andet samarbejde, og det ser jeg frem til at blive en del af. Pt. færdiggør jeg flere malerier med temaet Genbrugsstationen, og jeg pakker nye fotos ud med samme tema; print på dibond, som vi indgå i mine udstillinger sammen med malerierne.
Sommerudstillingen og nye fotos på vej.....
14-09-2012 10:22
Nu hvor sommeren er slut og efteråret har sat ind, er det på tide at der kommer et billed fra Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup her på min side.
Og nu lægges sidste hånd på de første fotos i mit emne Genbrugsstationen.
Jeg har gennemarbejdet dem og færdiglavet dem i samarbejde med Fin Thrane, stifter og forhåndværende leder i 20 år af Fotomuseet på Brandts Klædefabrik i Odense.
Så inden længe kommer de nye fotos på siden her !!
Pop-up udstillingen i festugen
14-09-2012 10:05
Her ses et glimt fra Aarhus Festuges pop-up udstilling. Der var glade besøgende, sol ind ad vinduerne og god festugestemning.
Pop-Up udstilling
15-08-2012 14:20
Arbejder med billeder der skal være klar til Aarhus Festuge.
Jeg har en pop-up udstilling på Tapasbaren Forlæns og Baglæns i Jægergårdsgade fredag d. 7. september.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu, og kom og se min fortolkning af festugens tema BIG- size matters.
Håber vi ses......
Kunstnernes Sommerudstilling 2012
26-06-2012 11:34
Jeg har fået 4 malerier antaget på Kundstnernes Sommerudstilling!
Det er følgende:
Kontolpanel, Batterier 06, Spande og Batterier 10.
De kan alle 4 ses her på min hjemmeside under Malerier. De kan også ses i Janusbygningen i Tistrup fra d. 30.juni til den. 6. august. Der er er fernisering d. 30. juni fra kl 14-17, og jeg vil selvfølgelig være til stede!
Den Censurerede udstilling Kunstnernes Sommerudstilling
18-06-2012 10:02
Så har jeg fået besked om, at jeg igen i år har fået værker antaget på Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup. Én af de nærmest dage følger beskeden om, hvad der er kommet med, og det vil selvfølgelig straks på denne side!
1
2
3
>
Nyt om udstillinger.