Working Weekend 2007.
Så fik man prøvet det også! Working Weekend i Kreds Midt og Vestjylland.
Da vi i vores familie anskaffede os en dejlig Tollerhvalp i juni 2006 havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg inden det første år var gået ville tilbringe flere dage i træk med Toller-entusiaster fra hele landet. Jeg havde ikke drømt om, at jeg ville komme til at svinge med døde ænder og samtidig forsøge at holde rede på markeringer, dirigeringer, knald og skud! Men sådan gik det altså!
Working Weekend var i denne forbindelse en pinse fra fredag aften til mandag eftermiddag. Aktiviteterne foregik dels i Haunstrup Brunkulslejer og dels hos Kennel Shaggy Tollers i Kibæk. Kurt og Anne Marie Henriksen stillede markplads til rådighed for de overnattende hundefolk, som for de flestes vedkommende havde medbragt en campingvogn. På marken var også opstillet et fælles telt og en toiletvogn, så det var alt i alt fine forhold!
Selv havde jeg valgt at køre frem og tilbage fra Skive – det gik uden problemer, og er en udmærket løsning for folk uden campingvogn eller telt.
På programmet var træning, individuel vejledning og bedømmelse, foredrag og socialt samvær – så der var meget at forholde sig til for ”et grønt par” som min hund Molly og jeg. Det svirrede med ord og begreber, som man knapt nok kender, men jeg må sige at vi kun mødte venlighed og imødekommenhed hele weekenden. Alle var gode til at forklare og hjælpe til, så helt fortabte var vi aldrig! Spændende var det også at se, hvor meget udstyr og grej, der knytter sig til jagttræning. Man kan med det samme konstatere, at uden stationcar går det næsten ikke! Og så var der de fine bure, telte, veste, bukser, støvler, hatte, jakker, seler, liner, stole, dummies, attrapper …..you name it! Vældig inspirerende og masser af ønsker til den hjemlige ønskeseddel!
Til træningsdelen var indbudt en svensk træner, Marie Nimborn. Hun startede fredag aften med at vurdere hundenes niveau, for at få det bedste udgangspunkt for træningen lørdag og søndag. Marie havde en energisk og koncentreret udstråling, som var meget smittende. Jeg synes, hun var fantastisk god til på én gang at have overblik over gruppen og samtidig bevare fokus på den enkelte.
Der blev trænet lydighed i den store gruppe, og Marie gav efterfølgende udtryk for at niveauet i forhold til hendes sidste besøg i kredsen var steget. Hun lagde dog heller ikke skjul på, at alle med fordel kunne stramme op omkring lineføring og indkald. Vi kunne blive bedre til at være tydelige og konsekvente! Marie mener, at man skal forlange af sin hund, at den skal arbejde uden godbidder, og at det er rigtigt at korrigere og dominere hunden evt. med knurren og stirren, hvis den ikke adlyder. Til gengæld skal man også være tydelig og hurtig til at rose, når hunden er lydig!
Vi blev instrueret i, at efter et ”nej” skal der altid følge en ny kommando. Herefter ros, når kommandoen udføres rigtigt. Man ikke bare sige ”nej” uden bagefter at fortælle hunden, hvilken adfærd man ønsker i stedet.
Til vildttræningen blev gruppen delt op i 2 hold – de unge hunde og de voksne hunde. Der blev trænet markeringer både med dummy og vildt og både på land og i vand. Da Marie rejste hjem havde næsten alle hunde båret eller hentet vildt – vi var vist kun to, som måtte kapitulere på den front! Molly gik eller svømmede i en stor bue uden om det døde fjerkræ, hun virkede nærmest som om, hun var bange for det. Marie foreslog, at jeg skulle lægge de grundigt brugte ænder i bilen tæt på Molly, så hun kunne vænne sig til lugten og synet af dem. Det gjorde jeg så, og faktisk har det virket! Mandag aften bar hun lidt rundt på en dummy påmonteret de rengjorte vingespidser fra ænderne. Meget lovende, synes jeg!
Alle blev tilbudt et frit søg med vildt, og der var faktisk nogle super dygtige hunde, som både kunne finde og hente vildtet! Maries anbefaling var generelt, at vi skulle være opmærksomme på, at tage imod hunden og ikke vildtet eller dummyen, når hunden kom tilbage til os. Marie observerede, at vi var helt fokuserede på at få fat i dummyen, og på den måde få det til at se ud som om, apporteringen var lykkedes og at hunden afleverede til hånd. Virkeligheden var måske, at hunden var blevet mødt ved vandkanten og at hundeføreren havde indfanget dummyen – gående fremad, foroverbøjet og med fremstrakte arme! Og faktisk havde mange succes med at gøre det stik modsatte: vende ryggen til hunden og gå op i terrænet – og se om ikke hunden løb efter, bærende på dummyen!
Der var ingen tolling på programmet i denne pinse. Maries holdning på dette område var, at vi skal huske at tolleren er en apporterende hund, som ikke behøver at blive stresset med tolling. Efter hendes opfattelse er tolling at betragte som mange små apporteringer, blot på kort afstand.
Ligeledes blev alle vejledt i forhold til at lære ”ro på post” og passivitet ved vand – og det er ikke nogen nem disciplin, når der er tale om Tollere! Marie Nimborns erfaring er, at man bedst træner passivitet ved netop at være passiv. Dvs. når man ønsker, at hunden skal forholde sig helt passiv ved vandet, skal man som hundefører gøre absolut intet. Stå helt stille, ikke tysse og ikke korrigere, men heller ikke belønne, når der faktisk er ro. Man skal ignorere piben, hylen, gøen og uro.
Det skulle så prøves af i grupper ved vandet. Alle hunde skulle sidde på plads ved føreren, hvorefter der under karakteristiske svenske ande-råb blev kastet en sten i vandet. Det kunne nok give en rigtig flot Toller koncert, både hos unge og ældre hunde!! Tendensen var dog, at de ældre hunde som forventet var lidt længere om at falde til ro end de yngre. Der blev taget tid, og det tog ca. 6 minutter i første omgang, inden der var ro. Flere havde dog den oplevelse, at hundene til sidst hylede, fordi de andre gjorde og ikke så meget, fordi de ville i vandet.
Marie anbefalede, at vi fremover altid afslutter vandarbejde med at kaste en sten i vandet, som hunden så ikke får lov at svømme ud efter.
Marie Nimborn fremhævede i øvrigt, at vi skulle være opmærksomme på ikke at presse vores hunde for hårdt og for tidligt. Hun opfordrede os i vidt omfang til at være tålmodige og realistiske mht hundens præstationer, og således ikke forvente ret meget af unghunden på 1 år. Tolleren er forholdsvis sent moden og har brug for tid til at lære at koncentrere sig! Marie mente, at mange tollere først er mentalt modne i 3 års alderen – så ”ro på” og husk at lege med hunden, så træningen også bliver sjov!
Søndag bød også på et interessant indlæg fra Alpha Hundeadfærdscenter. Line Kollerup og Tore Oftedal var indbudt til at tale om stress hos hunde.
Line og Tore baserer i høj grad deres arbejde på Turid Rugaas` forståelse af hundeadfærd og hendes tanker om hundetræning. De opfordrede os til at være grundige med at sætte os ind i, hvordan hunde kommunikerer. Særlig burde alle hundeejere kunne genkende de dæmpende signaler og selv bruge dem i praksis i det daglige samvær med hunden. Der fulgte i den forbindelse en varm anbefaling af bogen ”På Talefod med Hunden”.
Indlægget fra Alpha Hundeadfærdscenter gav os andre og nye vinkler på, hvordan hundetræning også kan gribes an. Herfra mener man, at hvis hunden fejler, er det fordi vi har tilrettelagt træningen forkert! Irettesættelser anses for symptombehandling og anvendes derfor ikke. Ligeledes anser man det for en forkert opfattelse, at man som hundeejer bevidst skal dominere sin hund. I værste fald kan det medføre en angst, stresset og usikker hund.
Vi fik mange gode råd med på vejen om, hvordan vi kan undgå at stresse vores hunde både på kort og langt sigt.
På kort sigt skal vi styre uden om stressende aktiviteter som leg med pinde og bolde. Vi bør være bevidste om, at tolling er en særdeles krævende og stressende aktivitet for unge hunde. Vi bør undgå ”frikvarter” i mere end 6-8 minutter, når flere hunde er løse sammen. Ligeledes skal vi undgå, at hundene sidder for tæt sammen på træningspladsen.
På langt sigt bør vi forsøge at indrette hundens hverdag, så der er så få stress symptomer, som muligt. Hundene bliver fx let overstimulerede af apporteringstræning, så anbefalingen lød på, at 3 gange ½ times koncentreret træning om ugen
er bedre og mere optimalt end 1 times træning dagligt. Vi blev opfordret til at huske, at hundene har brug for megen ro og at der går lang tid (2-6 døgn) før hundens stressniveau er normalt igen, hvis det har været akut forhøjet. Selvfølgelig under forudsætning af, at der er ro og ikke opstår nye akutte stresssituationer i hvileperioden!
Som absolut velegnet aktivitet fremhævede Line og Tore schweiss-hundetræning. Her udnytter man hundens naturlige anlæg og præsenterer den for et arbejde, som kræver optimal koncentration og derved virker afstressende.
Working Weekend 2007 blev afsluttet med en uofficiel prøve hos dommer Kaj Falk Andreasen. Molly og jeg blev i Skive, selvom vi havde planlagt at deltage i prøven. Men da vi stod op mandag morgen var Molly absolut ikke prøveegnet! Hun var helt udkørt og ville ikke udenfor en dør! Så vi blev altså hjemme, men fra de øvrige deltagere har vi hørt, at prøverne gik fint. Mange af hundene var trætte og kunne måske ikke præstere optimalt – men alle fik en positiv oplevelse og en individuel bedømmelse!
Ja, indtrykkene kan være mange og forskelligartede på en Working Weekend! Der var fra Kennel Shaggy-Tollers og Kennel Wildmountain lagt et imponerende stykke arbejde i forberedelsen af arrangementet – det mærkede vi, og det siger vi Tak for!
Det har været en tæt pakket oplevelse, som jeg absolut har haft et kæmpe stort udbytte af! Der har virkelig været stof til eftertanke og masser af inspiration til aktiviteterne med Molly. Som et synligt bevis herpå hænger der nu tørrede fuglevinger i mit køkkenvindue – og det forekommer mig endda ganske naturligt! Så hurtigt kan verden altså flytte sig, når man får en Toller i huset!
Ulla Aackmann,2007