Vores-sommerhus
 

Beskrivelse

Når I lejer vores dejlige sommerhus i Skovgårde med panoramaudsigt over havet får I kun 150 m til dejlig børnevenlig strand. Læs mere om huset herunder. Skovgårde er et stille og roligt sommerhusområde på nordsiden af Djursland. Huset ligger i ugeneret opvokset have med flere terrasser rundt om huset.

 

Når man sidder på verandaen, der vender mod Kattegat, kan man høre havets stille brusen og man har den dejligste udsigt over vandet. Ren lise for sjælen. På klare dage kan vi se helt op til udmundingen af Randers og Mariager fjorde og Øster Hurup.

 

Huset er delvis et murstens- og træhus. Kigger vi indenfor, finder vi nyrenovert køkken, opholdsstue m/brændeovn, spisestue, soveværelse m/dobbeltseng, værelse m/4 køjesenge og bord samt badeværelse m/brucheniche, vaskemaskine og gulvvarme. Fra både spisestue og opholdsstue er der udsigt over havet – så selv når du slænger dig i lædersofaen, kan du nyde Kattegat.

 

De sidste to sovepladser finder du i vores hyggelige lille anneks, som er placeret således, at der er lidt havudsigt, selvom det ligger i forhaven.

 

På grunden forefindes desuden carport til én bil, privat aflåst redskabsrum samt brændeskur til fri afbenyttelse.

 

Huset er fra 1964 - vi overtog huset i 2006, men har haft vores gang i huset siden barndommen og huset har derfor stor betydning for os. I den tid vi har haft huset, har vi hvidmalet alle vægge indendørs undtagen i annekset. Der er hvide døre og vinduer overalt. Opholdsstue, spisestue og soveværelser har gulvtæpper, mens der er flisegulve i badeværelse og ved brændeovn. Køkkenet har laminatgulv og annekset trægulv. Vi har forsøgt at holde huset i en lys skandinavisk stil, da vi synes, at det blå hav præsenterer sig selv bedst op mod de hvide vinduer og vægge.

 

Huset er på 70 m2 + anneks på 8 m2 og indeholder:

 

Opholdsstue: Farve-TV, DVD-afspiller, parabol til tyske TV-kanaler, DAB-radio m/CD afspiller, hjørnesofa i læder og brændeovn.

Spisestue: Dejligt spisebord med plads til 8

Værelse: 4 køjesenge samt et bord med plads til fire, hvor børnene sidder og tegner og spiller. Desuden hængeskabe til tøj.

Soveværelse: 140x190 cm seng og klædeskabe

Køkken: El-komfur m/ovn, microovn, køle/frys, el-koger, kaffemaskine, stavblender, brødrister, æggekoger, opvaskemaskine, service til 12 personer, støvsuger

Badeværelse: vaskemaskine, bruceniche, skab til personlige sager, gulvvarme

Anneks: 140x200 cm seng og kommoder til tøj

Udenfor: 3 terrasser med havemøbler, kuglegrill, kroket, strandtennis, petanque, spand og skovl.

 

Derudover forefindes der: viskestykker og karklude 

Husdyr må ikke medtages.

 

Huset ligger på havsiden af kystvejen ca. 200 m fra meget børnevenlig badestrand. Ved nedgangen til stranden er der toilet samt redningsstation.

 

Aktiviteter i nærheden

Om sommeren er stranden næsten den bedste aktivitet, men trænger man til at få set sig lidt omkring er der masser af ting, man kan gå i kast med på Djursland.

 

Forlystelser:

Djurs Sommerland – 12 km, www.djurssommerland.dk

Ree Park – Ebeltoft safari – 36 km, www.reepark.dk

Skandinavisk Dyrepark - 26 km, www.skandinaviskdyrepark.dk

Munkholm Zoo – 31 km, www.munkholmzoo.dk

Kattegat centret – 29 km, www.kattegatcentret.dk

Randers Regnskov – 39 km, www.randersregnskov.dk

 

Museer:

Fregatten Jylland - 40 km, www.fregatten-jylland.dk

Glasmuseet Ebeltoft - 40 km, www.glasmuseet.dk

Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup - 19 km, www.gl-estrup.dk

Stenvad Mosebrugscenter - 11 km, www.stenvadmosebrugscenter.dk

 

Slotte og herregårde:

Rosenholm slot, 29 km, www.rosenholmslot.dk

Gl. Estrup, 19 km, www.gammelestrup.dk

Clausholm slot, www.clausholmslot.dk

 

Oldtidsminder:

Tustrup gravene, 4 km, www.fortidsmindeguide.dk

Poskær stenhus, 38 km, www.fortidsmindeguide.dk

 

Byer:

Ebeltoft, 40 km

Grenaa, 25 km

Randers, 35 km
Århus, 55 km

 

Besøg også siden: www.visitdjursland.com, hvor du finder mange oplysninger om Djursland.

 

 

Fam. Nielsen  | Tlf.: +45 8668 6646 | info@send1gave.dk