Bookmark and Share     Sitemap
Volvo 940 T4 og SAAB 9000 Aero

Siden sidst

Ja, så begyndte mine indlæg at fylde lidt for meget på forsiden, så de bliver flyttet her ind hen af vejen.
 
Du kan følge renoveringen af min motor i mit galleri.
 
Men siden sidst har Volle været til syn uden de store problemer. Dog havde den en al for høj CO, men jeg fandt årsagen til det i motorstyringen. Min lambdasonde havde forkert kalibrering og mit lambdatarget stod på 0.97 og ikke lambda 1. Så det har jo helt sikkert bidraget til den høje CO. Jeg har så valgt at skifte min Cat, med en 100 cellet EUR4 godkendt racerkat, som bliver monteret ved lejlighed.
 
Så her inden den 15 januar skal den retur til synsfætter og have godkendt mit CO.
 
15 januar 2011: Så er min Volvo synet og godkendt. Jeg måtte dog hive den bærbare frem i synshallen og justerer en smule mens han målte den. Så stod den også klokkerent på 0.22 i tomgang og ved 2000 omdr. sagde den 0.24, så pæne tal.
 
Jeg behøver vel ikke skrive at synsmanden lurede en smule da jeg satte den bærbare til styringen vel? Men det tog han nu i stiv arm og grinede lidt af det.
 
4 marts 2011: Tingene går lidt langsomt her i vintermånederne, da jeg ikke har varme på mit værksted, så man fryser en hvis legmesdel af når der skal arbejdes. Men her i foråret kommer der mange flere opdateringer her på siden, så glæd dig.
 
Den 3 maj 2011.
 
Ja, på det sidste har der ikke været meget at skrive om, men nu starter jeg på et nyt motorprojekt med den gamle B230FT motor.
 
Topstykket er adskilt og klar til den store renovering, med større ventiler og fuld bearbejdning af udstødningskanaler og indsugningskanaler. Min originale indsugningsmanifold portes max op af rmc-motor.
 
Motorblokken er ved at blive gjort klar til renovering med et strokerkit fra Sten Parner Motor, så slagvolumen ender på 2900 ccm. Så jeg vender stærkt tilbage med billeder og tekst.
B290 FT motor: Så er der kommet lidt dele hjem. En SPM krumtap med 98 mm. slaglængde = 2900 ccm. SPM smedede stempler og SPM plejlstænger. Så det eneste der nu mangler er mit nye topstykke fra Overboost racing i Sverige, men det burde være på vej.
Danmarks reneste værksted. Jeg er vildt imponeret!
 
Frisk hjemvendt fra RMC-Motor, med min renoverede motorblok og topstykke. Jeg måtte bitteret erfarer at man skal tænke sig om når man køber dele på nettet. De dyrt købte topstykke fra Overboost racing i Sverige måtte stort set opbygges en gang til for at få det lavet ordentligt. Billeder følger med forklaringer.
Stage3: Den 20 juli 2011 ankom Volvo`en til Stage3 i Ringkøbing, så nu går der små 3 uger med nyt ledningsnet, tilkørsel og indkøring. Mikkel fra Stage3 har lovet at lave en Youtube film omkring alt det der skal foregå med bilen i de 3 uger, så den er jeg meget spændt på at se.
 
Ja nu skriver vi den 1 oktober 2011 og min bil er stadig ikke kommet hjem. i 4 uger stod den hos stage3 hvor de skulle monterer nyt ledningsnet og køre bilen ind. da der var gået 3 uger fik jeg besked fra Stage3 at min toppakning var sprunget under indkøring. Motoren er spritny og samlet sammen med en af de mest pertentlige mennesker jeg kender, så jeg VED at den er samlet perfekt. Straks mener de at det ikke er deres skyld da den ikke er samlet rigtigt. de har en logfil der beviser at der ikke er kørt for magert på benzinen og for hårdt på tændingen. Sjovt nok kan de ikke "finde" den logfil da jeg beder om at se den. De får mig overbevist om at de tændspoler jeg havde sendt med ikke duede og jeg købte derfor 2 MSD spoler hos dem, samt en ny lambdasonde. Der var aftalt en pris på 7,200 kr for montering af ledningsnet og indkøring af bilen incl. moms. Da toppakningen sprang fik jeg en regning på 26,000 kr. for det foreløbige arbejde. Jeg var LAMSLÅET. For at nævne et par småting. En lambdasonde til 1,500 plus moms (Koster 748 kr. incl. moms hos VEMS) 2 timer til montering af en lambdasonde. 2,5 time til montering af 2 tændspoler (var omfattet af tilbud på 7200) 
 
Jeg skriver selvfølgelig til Mikkel Amby for at få en forklaring på den sindsyge regning og får blot dette svar. Betaler du ikke, kommer din bil til skade!...... Ja, det kan man jo kun kalde at holde en bil som gidsel. Min motor har ind til videre kostet over 100.000 kr, så jeg var selvfølgelig tvunget til at betale.
 
Jeg har aldrig i mit liv været ude for nogen der så skruppelløst suger penge ud af folk. Jeg har ind til videre skrevet og snakket med 25 andre ofre for Stage3 og deres sindsyge arbejdsmetoder. De oplevelser kommer frem så alle kan se hvad det handler om. 
 
Det jeg har skrevet her er KUN en lille del af det der er sket. Resten kommer når min bil er hjemme igen.
Kjeld Lund