AGF Svømning
 
Du kan tilmelde dig til AquaCamp i
uge 26, 27 eller 32 ved at trykke her.
 
Brug for hjælp til at vælge hold?
Har du brug for hjælp til at finde det bedste hold til dit barn, så prøv vores Hajtest, som du finder ved at trykke HER 🦈 Denne guide hjælper dig til at finde det bedst mulige hold for dit barn mellem 5 og 12 år.
  
FAQ
Du finder svar på de oftest stillede spørgsmål ved at trykke HER.
 
Har du spørgsmål eller kommentarer til os i AGF Svømning, så skriv til os på medlemsservice@agf-svomning.dk.
En stor tak til Støtteforening FHH!
Støtteforeningen FHH har støttet AGF Svømning med 26.000 kr. til indkøb af undervandskamera og iPad.
Undervandskameraer er et vigtigt træningsredskab for svømmerne i AGF Svømning, da det kan være svært at se og mærke hvad der foregår under vandet. Kameraet optager svømmernes undervandstag, og afspiller det herefter med forsinkelse på iPad’en, så svømmerne kan nå ind til kanten og se sig selv svømme flere gange.

Endnu en gang en stor tak til Støtteforeningen FHH - www.fhh1933.dk!
 
 
 
 
Omklædning 
 
Vi vil gerne henstille til, at børn fra 7 år og op skal klæde om i de 'rigtige' omklædningsrum. Er man fx. en dreng på 7 år, skal man klæde om hos 'herrerne'. Dette hænger naturligvis sammen med, at der også kommer almindelige offentlige svømmegæster i omklædningen på Svømmestadion.

På forhånd tak for jeres forståelse.
Forældrefri kant i
Svømmeskolen
 
I AGF Svømning har vi som udgangspunkt vedtaget, at der er forældrefri kant!
Der vil dog være dage, hvor man er velkommen til at komme og kigge på.
Kigge-på-dage kommunikeres ud via email.
 
Det betyder i praksis, at når der ikke er kigge-på-dage:
  • På Aarhus Svømmestadion kan forældre opholde sig i FORHALLEN, hvor der er borde og stole
  • På Søndervangskolen og i Gellerupbadet skal forældre opholde sig UDENFOR hallen, altså ikke være til stede inde i selve svømmehallen
Vores trænere er uddannede svømmeinstruktører såvel som livreddere og er meget opmærksomme på deres ansvar.
 
Uden forældre på kanten kan børnene nemmere lære at svømme, uden at skulle
forholde sig til deres familie. Det bliver de bedre svømmere af!
 
Vi håber, at I vil respektere dette.
 
Støt AGF Svømning,
hver gang du tanker!
 
Vi har indgået en sponsoraftale med OK, så du kan støtte dine børns svømmeklub med 6 øre for hver liter, du tanker med OK Benzinkortet – uanset hvor i Danmark. Første gang du har tanket 500 liter, får klubben desuden en ekstra bonus på 250 kr. OK betaler hele beløbet.
 
Få et OK Benzinkort på www.ok.dk/lokalsporten.

Har du et OK Benzinkort i forvejen, kan du nemt få det tilknyttet vores klub. Du skal bare ringe til OK på 70 10 20 33 og oplyse vores klubnavn og dit kortnummer.

Du kan også støtte via billig el og mobil, læs mere på ovennævnte hjemmeside eller kontakt os, hvilket giver hhv. 2 og 3 gange så megen støtte.

Vil du vide mere, så kontakt sportschef@agf-svomning.dk.
 
 
 
 
AGF Svømning | Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J  | Tlf.: 86141070 | medlemsservice@agf-svomning.dk