Fødselsdagsboller
Ca. 30 stk ahængig af størrelsen
Ingredienser:
- 1000 g hvedemel
- 5 dl lunkent vand
- 100 g smeltet margerine
- 100 g sukker
- 50 g gær
- 1 æg
- 1/2 tsk salt
Fremgang:
Opløs gæren i vandet og rør margerinen i blandingen. Derefter tager du resten af ingredienserne og blander i, hvorefter du ælter dejen. Den skal klistre en lille smule, men ikke for meget.
Så lader du dejen hæve, tildækket et lunt sted i 30 min.
Forbered bageplader og bagepapir inden du går igang igen.
Ælt dejen en smule og begynd derefter at forme bollerne, i lige den størrelse du ønsker dem. Kom dem på bagepladerne. Nu skal de hæve igen, stadig tildækkede og i endnu 30 min.
Pensl dem med en lille smule vand, mælk eller æg. Kom dem i ovnen ved 225 grader (varmluft 200 grader) i ca 12-15 minutter.
Hold øje med dem, da det svinger fra ovn til ovn præcis hvor længe de skal have.
Tips:
- Det kan være en god idé at tage ekstra mel frem med det samme, da det kan blive nødvendigt at bruge mere for at dejen ikke klistre for meget.
- Husk at de hæver, både før de kommer i ovnen og mens de er i ovnen.