Om / Presse / Pressemeddelelser

Pressemeddelelser

Her kan du læse tidligere udsendte pressemeddelelser fra Tunø Festival.

Hvis du ønsket at modtage pressemeddelelser fra Tunø Festival kan tilmelde dig på denne liste.

3/1 2014 - Tunø Festival klar med programmet

Tunø Festival klar med programmet

 
 
Queen Machine kommer til Tunø

Tunø Festival har en vaskeægte nytårsgave til sine gæster. 

Årets festivalprogram er ved at tage form, og nu offentliggør den lille festival på Kattegat-øen årets første syv navne.

Øverst på gavelisten står mange Tunø-gæsters store musikønske, Queen Machine, der i 2013 spillede på utallige udsolgte koncertsteder landet rundt. Nu er det store show klar til Tunø. Forsanger Bjarke Baisner er i spidsen som Freddie Mercury-look-alike, og der er udelukkende det hedengangne britiske Queens solide rock på programmet. Der skulle med andre ord være god lejlighed til at skråle ”We will rock You”, så hele Tunø kan høre det.

Desuden kan Tunø Festival præsentere et program med sanger og komponist Kristian Lilholt, de gale humøroptimister i The Powls, vanvittige Vejgaards Taarnblæserlaug og det rendyrkede jazz-orkester Arosia, der har været på Tunø hele 15 gange før. Desuden spiller Gypsy Lacey irske pubsange, og Billy Boys Boogie Band giver den for fuld violin og cowboyhat.

"Jeg et glad for, at vi allerede her i januar kan løfte sløret for store dele af vores program. Mange af vores gæster får et stort ønske opfyldt med Queen Machine, og i løbet af en måneds tid åbner vi billetsalget og kommer med flere navne. Og jeg tør godt love, at resten af musikprogrammet bliver mindst lige så godt, som det, vi nu offentliggør", siger Jørn Kildall, Tunø Festivals formand.

Foruden de nye navne bebuder festivalen, at 2014 vil betyde en opgradering, så der bliver en tand mere magelighed til gæsterne.

"Vi arbejder på at skabe ny overnatning, så man også kan få en seng at sove i. Vi vil også forkæle vores gæster med gourmetmad og hvide duge til at supplere pita’er og pomfritter. Og så bliver der mulighed for at komme hjem med natfærge efter de lange festlige dage på Tunø", siger Jørn Kildall. 

2014-versionen af Tunø Festival holdes i dagene 3.-6 juli. 

 

Yderligere oplysninger Jørn Kildall 29463656


Juli 2015


Juni 2015


Maj 2015


April 2015


Februar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


September 2014


Juli 2014


Juni 2014


Maj 2014


Marts 2014


Februar 2014


Januar 2014


November 2013


Oktober 2013


September 2013


Juli 2013


Juni 2013


Maj 2013


April 2013


Marts 2013


Februar 2013


December 2012


November 2012


Maj 2012


April 2012


Marts 2012


Februar 2012


December 2011


Juni 2011


April 2011


Februar 2011


December 2010