Om / Presse / Pressemeddelelser

Pressemeddelelser

Her kan du læse tidligere udsendte pressemeddelelser fra Tunø Festival.

Hvis du ønsket at modtage pressemeddelelser fra Tunø Festival kan tilmelde dig på denne liste.

11/12 2012 - Pressemeddelelse fra Tunø Festival

Tunø Festival klar med de første navne

 
 

Runrig-forsanger Bruce Guthro kommer fra Canada for at spille intim keltisk folkemusik på den 27. festival på Tunø. Også det hollandske kiltband Scrum, der nær havde væltet teltet sidste år, er med igen. Og det unge rockband Go Go Berlin kommer fra Aarhus. Billetsalg starter 12. december.

Tunø Festival er klar til at holde fest igen i 2013. De første tre orkestre og solister, der 4.-7. juli skal spille op til hygge og helt speciel festivalstemning på den lille Kattegat-ø, har meldt klar. Onsdag 12. december starter billetsalget.

Det er i første omgang Bruce Guthro, prisvindende forsanger for det populære band Runrig, der som solist netop har sagt ja til at tage den lange vej fra Canada for at spille sin egen keltisk-inspirerede folk-rock på Tunø. Han bliver et af festivalens hovednavne.

Også det hollandske band Scrum, der iført kilte og soldaterstøvler sidste sommer nær havde væltet Tunø-scenen torsdag eftermiddag med banjo, sækkepiber og numre som ”Drunk Again”, ”Killing Time” og ”A song about absolutely nothing”, kommer igen. Ved sidste års festival-evaluering var Scrum det band, flest publikummer ønskede tilbage til festivalen.

Fra Aarhus glæder Tunø Festival sig desuden at byde velkommen til det unge orkester Go Go Berlin – en flok fremadstormende 22-årige rock-drenge, der spås en kæmpefremtid på den danske musikscene. Deres forsanger, Christian Vium, er Tunø-veteran og har selv været til Tunø Festival flere gange som publikum sammen med sine forældre. De kan nu glæde sig til at se ham på scenen i stedet.

Efter sidste sommers Tunø Festival, der endte med et underskud på en halv million kroner, har festival-bestyrelsen de seneste måneder arbejdet på højtryk. Ikke kun for at skaffe ny spændende musik, men også for at justere økonomien og stramme op, så udgifter og forventede indtægter nu passer bedre til hinanden, og der forhåbentlig kan være festival på Tunø i mange år fremover.

Budgettet er lagt efter kun 1.200 festivalgæster på den lille ø i 2013, og også musikpuljen er lidt mindre. Men stilmæssigt kommer Tunø Festival til at være helt sig selv, lover festivalformand Niels Chr. Aagaard.

-Festivalen skal være, som den plejer. 28-30 koncerter, der starter om formiddagen og bygger en stemning op i løbet af dagen og aftenen. Også natbal klokken 23.59 er blevet en tradition. Vores rødder er jazz og folk, og dem glemmer vi ikke, men vi forsøger også at forny os lidt med blues og rock for at være interessante for nye festivalgæster, siger formanden.

Han fik 8.november generalforsamlingens ”ja” til at måtte føre festivalen videre trods de uvenlige regnskabstal. Nu er han stolt af de tre nye navne, han kan præsentere. Og han glæder sig til i det nye år at udsende et fuldt program med yderligere orkestre og solister, der for tiden forhandles med. For nok er musikbudgettet mindre end sidste år, men det kommer ikke til at betyde ringere musikoplevelser på Tunø til sommer, håber han.

-Musikprofilen vil vi ikke ændre. Men det er klart, at med 200.000 kroner mindre på musikbudgettet kan vi ikke købe lige så dyr musik, som vi plejer. Men vi har gode kontakter og også den holdning, at mindre navne og upcoming bands kan give nogle kanonoplevelser. Det er sidste års store og næsten ukendte succes, Scrum, et glimrende eksempel på. Og Scrum kommer jo tilbage til Tunø i 2013, siger Niels Chr. Aagaard.

Billetsalget til Tunø Festival starter 12.12.2012 på Billetnet. Prisen for fire dages hygge og musik er 900 kroner.

Yderligere oplysninger om de tre musiknavne og billeder til download på tunoefestival.dk/presse.

Kommentarer hos pr-formand Jørn Kildall 29 46 36 56 og formand Niels Chr. Aagaard 60 61 35 81

 


Besøg vores presseområde

Juli 2015


Juni 2015


Maj 2015


April 2015


Februar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


September 2014


Juli 2014


Juni 2014


Maj 2014


Marts 2014


Februar 2014


Januar 2014


November 2013


Oktober 2013


September 2013


Juli 2013


Juni 2013


Maj 2013


April 2013


Marts 2013


Februar 2013


December 2012


November 2012


Maj 2012


April 2012


Marts 2012


Februar 2012


December 2011


Juni 2011


April 2011


Februar 2011


December 2010