Om / Presse / Nyheds-mail

Nyheds-mail

Hvis du ønsker at modtage vores pressemeddelelser kan du tilmelde dig mailing-listen ved at udfylde nedenstående formular.
Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
5/4 2011 - Pressemeddelelse fra Tunø Festival

Pressemeddelelse fra Tunø Festival

 
 

Tunø Festival nr. 25 bliver afholdt 30. juni - 3. juli 2011

Alle tekster kan frit benyttes til citat eller i deres fulde længde.

Festivalbilleder kan frit benyttes ved kreditering af fotograf og downloades i høj opløsning fra presserummet på vores hjemmeside.

Festivalens pressekontakt, Hans Lydiksen træffes på telefon 40320642.


Billeder i høj opløsning...
 
Programmet er klart
Du kan se det færdige program for Store Scene, Imtimscenen, Tunø Kirke og Børneteltet på hjemmesiden.
 
Vi kan bl. a. præsentere:
Veronica Mortensen, Coast (uk), Lars Lilholt Band med Copenhagen Drums, Roger & Over, Kim Sjøgren Show, Hanne Boel, Sing Sing Sing, Lis Sørensen Band, Åke Aleksandersen, Tørfisk, Mike Whellans & Blue Council, Magic Slim & The Teardrops, Poul Krebs Band, Aroisa og Jane & Shane.
 

Se alle navnene på vores hjemmeside...
 
Forårsfest i Ridehuset Århus 16. april

Du ved at det er forår og at sommeren nærmer sig, når TF Støtteforeningen kalder til forårsfest i Ridehuset Århus.

Forårsfesten, hvor gamle festivalvenner mødes og ser frem til jubliæumsfestivalen i Kattegat har fået dato: Lørdag den 16. april kl. 15.00 og som sædvanlig i Ridehuset. Det koster kr. 40,- at komme ind.

Vi skal kåre vinderen af konkurrencen om at designe plakaten til Tunø Festival i jubilæumsåret og så har vi hyret tre orkestre til at servere den musikalske underholdning, allesammen kære gamle Tunø-kendinge: Arosia, Mac P'sens og Roger And Over.


 
Coast, keltisk rock a la Runrig på Tunø Festival

"Til tider afdæmpet traditionel folkemusik, men også lange perioder med en masse rå energi, men under disse udladninger forsvinder den melodiøse musik ikke. Sammenlagt en masse vellydende numre."

Sådan skrev Jyllands Postens anmelder, Finn Smed Sahlholdt, da den sydengelske folkrock-gruppe i 2010 spillede første gang i Danmark på Tønder Festivallen.

Nu kommer Coast til Tunøs 25-års-jubllæumsfestival og trykker keltisk rock af, så det vil minde folkrock-fans saligt om Runrigs første år.

Det er ikke så lidt kuriøst, at de 5 musikere i Coast kommer fra den sydengelske havneby Southhampton og så spiller keltisk eller skotsk højlands-rock, som kom de selv fra det høje nord. Forklaringen finder vi hos forsangeren, Paul Eastham: Eastham er vokset op på Hebriderne, ø-gruppen ud for den skotske kyst. Det var der og dengang, han fik den skotske og keltiske musik ind i sjælen og ind under huden, som han nu har givet den videre til sin gruppe Coast. En gruppe, der allerede ved sit første møde med Danmark i Tønder, har fået skabt sig en solid dansk fan-base.


Hør Coast på YouTube...
 
Møffe og Tunø Festival the real story

...as told by næstkommanderende i P-mad, Heidi Rosenlund

Vi var en flok der mødtes til Tunøsammenkomst efter festivallen 2009. Det var den weekend hvor der var Hov Havnefest, hvor vi selvfølgelig skulle ind og kigge og hygge.

I Hov var der tivoli med en Bamsebod, hvor vi straks forelskede os i Møffe.

Så vi postede uanede mængder af penge i lodsedler indtil vi til sidst vandt Møffe The Gris.

Der blev straks aftalt at Møffe skulle være vores nye maskot i lejren og selvfølgelig skulle med til Tunø 2010.

Flere blev involveret i Møffe, der blev indkøbt bast-skørt til festlige lejligheder.

Da det endelig blev tid til Tunø 2010, var Møffe med hele vejen på færgen, på transporttraktorerne, hyggeligt samvær i lejren og selvfølgelig også med nede og modtage gæster og medhjælpere ved færgen.

Så mange fik set og hilst på Møffe.

Under festivalen gik Møffe helt bananas og blev idømt teltarrest, men det er en anden historie. 

Alligevel blev vi enige om at Møffe skal med til næste års festival og have armbånd på, så derfor blev der til P-festen i udgangen af januar samlet ind til et medlemskab af festivalforeningen, så nu er Møffe blevet en rigtig festivalgris..og er kommet på Facebook.


Besøg Møffe på Facebook
 
Gang i billetsalget
Mere end halvdelen af billetterne til Tunø Festival 2011 er solgt: Lige før marts blev til april, havde vi solgt 800 af de 1500 billetter, der er til årets festival. 
 
Vi opfordrer publikum til at sikre sig årets billet inden den sidste billet er bliver solgt i juni.

Billetinformation på hjemmesiden...