Om / Presse / Nyheds-mail

Nyheds-mail

Hvis du ønsker at modtage vores pressemeddelelser kan du tilmelde dig mailing-listen ved at udfylde nedenstående formular.
Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
2/7 2015 - Så er Tunø Festival i gang

Den 29. festival spiller på Tunøs scene

 
 
Højt humør, borgmestertaler og Povl Dissing sparkede den 29. festival på Tunø i gang

Så er Tunø Festival officielt i gang. Torsdag over middag gik Odders borgmester Uffe Jensen på Tunø-scenen, og med en tale til festivalfolket i det fyldte telt erklærede han den 29. Tunø Festival for åben.

- Hvor er det herligt at være her. Tunø har så meget at byde på – ikke mindst her under festivalen, der byder på et fantastisk musikprogram. Tak til alle de frivillige, der gør et stykke imponerende arbejde – uden jer var der ingen festival, lød det fra borgmesteren.

Jørn Kildall, festivalformanden, var også både stolt og munter, da han lige før åbningen takkede festivalens knap 500 frivillige.

- Jeg kender flere, specielt kvinder, som siger de er 29 år – plus det løse. Men i år passer det på Tunø Festival, som vi holder med dobbelt så mange solgte tent-houses og dobbelt op på pladserne i vores nye gourmetrestaurant, TUMA’en. Jeg ønsker jer alle en supergod festival – og husk nu at drikke rigeligt, også vand, lød det fra formanden.

Tunøs børn var som altid de første til at gå på scenen. Efter dem overtog Povl Dissing og hans sønner i Dissing, Dissing, Las og Dissing scenen. Med hestehale under en sort hat gik Dissing i gang med sit livs historier og sangene, vi alle kender. Og dermed var Tunø Festival 2015 for alvor i gang.

I de kommende dage frem til og med søndag skal festivalfolket på Tunø bl.a. høre Thomas Buttenschøn, Lars Lilholt, Oysterband, Pernille Højmark, Clazz og mange flere. Der er stadig billetter til salg.

Yderligere oplysninger hos formand Jørn Kildall 29463656