Om / Presse / Nyheds-mail

Nyheds-mail

Hvis du ønsker at modtage vores pressemeddelelser kan du tilmelde dig mailing-listen ved at udfylde nedenstående formular.
Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
14/11 2014 - Årets Tunø Festival gav overksud

Overskud hos Tunø Festival

 
 
Den lille festival på Tunø kom ud af 2014 med pæne tal på bundlinjen

Gæsterne på årets Tunø Festival havde en fantastisk oplevelse. Nu viser også regnskabet for den lille festival på Kattegat-øen overskud for andet år i træk.

Igen i år viser foreningen gode takter og kommer ud med et overskud. Det er til at blive helt glad af. Og allerede nu er bestyrelsen gået i gang med at optimere økonomien, så vi får endnu bedre styr på vores omkostninger næste år, lyder det fra formand for Tunø Festival, Jørn Kildall.

Han kan se tilbage på en festival 2014, der på mange måder var et højdepunkt i festivalhistorien. HKH Prins Henrik, Tunø Festivals protektor, der kom sejlende til øen i Dannebrog, deltog i åbningen og lod sit royale solskin lyse på festivalgæsterne. Der kom egen gourmetrestaurant, Restaurant TUMA, på pladsen, og man kunne også købe overnatning på tykke madrasser i drømmeslotte med havudsigt. Også bestillingssystemet blev lagt om, så festivalgæsterne for fremtiden kan bestille færge samtidig med festivalbilletten. På scenen satte store orkestre som Queen Machine og Pink Floyd Project gang i festen.
 
Frem mod 2015 har Tunø Festival nu sat nye skibe i søen. TUMA’en skal flyttes til et stort, nyt telt, så der bliver plads til de mange gæster, der ikke fik plads ved de veldækkede borde i år. Intimscenen skal også have mere gas. Den blev i år med kæmpesucces flyttet ind i det store telt, og det betød, at der pludselig ikke var ventetid mellem koncerterne. Og så skal der endnu flere drømmeslotte til udlejning, fortæller Jørn Kildall.
 
Vi regner med at kunne offentliggøre de første musiknavne til Tunø Festival 2015 meget snart og samtidig med, at vi starter billetsalget, siger formanden.
 
På festivalens nyligt afholdte generalforsamling blev han genvalgt uden modkandidater for yderligere to år.

Kommentarer og yderligere oplysninger: Formand Jørn Kildall 29463656.