Om / Presse / Nyheds-mail

Nyheds-mail

Hvis du ønsker at modtage vores pressemeddelelser kan du tilmelde dig mailing-listen ved at udfylde nedenstående formular.
Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
8/11 2013 - Tunø Festival jubler over overskud

Tunø Festival jubler over overskud

 
 

”Fantastisk”.

Sådan lyder den korte kommentar fra Jørn Kildall, formand for Tunø Festival, der på torsdagens generalforsamling kunne præsentere forsamlingen for et overskud på 64.000 kroner.

Set i forhold til sidste års underskud på en halv mio. kroner og et forår, hvor festivalen måtte kæmpe for sit liv, opfatter han det som et særdeles tilfredsstillende resultat, at det er lykkedes at komme ud af 2013 med positive tal på festivalregnskabet.

Han var da også fuld af smil, da han fortalte de 100 fremmødte medlemmer på generalforsamlingen, hvordan det er har kunnet lade sig gøre.

”Det er lykkedes at tjene flere penge på hver krone, vores gæster og frivillige har brugt i barer og boder. Vi har også styrket vores indkøbsfunktion og fået hånd i hanke med, hvilke varer, som kommer til øen. Og så har vi solgt en masse bannere, der også har givet penge i vores kasse,” siger han. 

Natfærge og bløde madrasser

Undervejs kunne formanden også fortælle om fem nye tiltag, der nu skal skabe en endnu sjovere og mere lønsom fest på Kattegat-øen i 2014. Tiltagene stammer fra en inspirationsdag i oktober.

”Vi vil lave et nyt billetsystem, hvor vi vil tilbyde to- og tredagsbilletter. Vi vil også indføre en kombibillet, så man også kan reservere returbillet til Tunø-færgen sammen med sin festivalbillet. Der bliver desuden indført natfærge, så gæsterne får mulighed for at komme hjem om aftenen. Og så vil gøre madtilbudene bedre og finde nye overnatningsmuligheder. Nu gider vi altså ikke sove på liggeunderlag på Tunø mere, lød det. 

Jørn Kildall blev enstemmigt genvalgt til et år mere på formandsposten for Tunø Festival. Desuden fik bestyrelsen yderligere tre nye medlemmer.

Tunø Festival holdes igen 3.-6. juli 2014.

Yderligere kommentarer hos formand Jørn Kildall 29463656