Om / Presse / Nyheds-mail

Nyheds-mail

Hvis du ønsker at modtage vores pressemeddelelser kan du tilmelde dig mailing-listen ved at udfylde nedenstående formular.
Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
29/9 2013 - Tunø Festival inviterer til inspirationsdag

Kom og vær med

 
 
Tunø Festival inviterer til inspirationsdag

For et par uger siden modtog Tunø Festival den fornemme Odder Kommunes kulturpris. Nu er den lille festival på Kattegat-øen igen klar til løjer. For der bliver festival igen i 2014. 

9. oktober er alle med interesse for festival, musik og ø-liv nu inviteret til inspirationsdag i festival-regi. Dagen skal give brændstof og ideer til at udvikle fremtidens Tunø Festival. 

Baggrunden for mødet er dette års problemer med at sælge festivalbilletter. Kun ved en helt ekstraordinær indsats fra frivillige og velvillige sponsorer lykkedes det at afholde den 27. festival på Tunø. Det blev en fantastisk fest. Men skal festivalen leve mange år endnu, skal der nyt liv i festivalformen, erkender bestyrelsen. 

- Vi er klar over, at vi skal ændre Tunø Festival, så den bliver tidssvarende og kan overleve på et festival-marked, der er hårdt. Vi er simpelthen for mange om gæsterne, hvilket også har betydet, at flere festivaler har måttet lukke de seneste par år, siger formand for Tunø Festival Jørn Kildall.

På inspirationsdagen er alle ideer til fremtidens Tunø Festival velkomne.

-Vi skal have alle drømme frem, der kan gøre vores festival attraktiv og få den til at tjene flere penge og dermed overleve. Tiden efter mødet må så vise hvilke idéer, der er realistiske og økonomisk mulige at gennemføre, siger festivalformanden.

På festival-inspirationsdagen, der holdes i Café Pakhuset i Odder klokken 19.00, styrer TV2-journalist Helle Tølbøl ordet. Organisationen Dansk Live møder med konsulent Susanne Docherty, der vil trække de store festivallinjer op. Formen bliver hyggelig cafe-bords-snak. Den såkaldte Disney-model bliver taget i brug, så der er plads til både drømmeren, realisten og kritikeren.

Yderligere oplysninger hos formand for Tunø Festival Jørn Kildall tlf 29463656.