Om / Presse / Nyheds-mail

Nyheds-mail

Hvis du ønsker at modtage vores pressemeddelelser kan du tilmelde dig mailing-listen ved at udfylde nedenstående formular.
Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
26/6 2013 - Otte dage til Tunø - nu med hele to konferenciers

Så skal der skråles "Volvo B18"

 
 
Otte dage til Tunø

Nu er der kun otte dage, til det går løs med musik og hygge på den 27.Tunø Festival. 

Og mens de frivillige knokler med de sidste forberedelser, kan vi med stolthed fortælle, at vi får hele to konferenciers på festivalen i år.

Jan Svarrer går på scenen for 7. gang. Han suppleres i år af ingen ringere end Jan Kolling, ja ham fra orkestret Roger and Over. Han har hele 17 gange spillet på Tunø.

Og det kommer jo nok ikke til at gå hverken stille eller kedeligt for sig, når de to gange Jan skal holde musikgryden i kog mellem de 26 danske og udenlandske orkestre. Og de glæder sig - som alle vi andre.

- Tunø er faktisk den eneste festival, jeg har lyst til at være konferencier på. Den er intim og hyggelig. Man lærer hurtigt publikum at kende – bliver nærmest en guide, lyder det fra Jan Svarrer.

Han er i år selv at finde på musik-programmet fredag middag sammen med Bramsen og Amstrup. Men selvfølgelig har han også guitaren med i konferencier-rollen, så han kan klimpre lidt med, når Tunø-børnene åbner festivalen torsdag over middag.

Jan Kolling kan næsten love, at han undervejs vil spille den på Tunø legendariske sang om en Volvo B 18. Den kan Tunø-publikummet nærmest udenad.

-Hvis der er tid mellem kunstnerne, skal vi da have en sjov sang. Jeg glæder mig til at være konferencier – det har jeg ikke prøvet før. Men på Tunø behøver man jo ikke spille klovn. Der er ro på – man skal bare lade folk smitte af sit gode humør, siger han.

På Billetnet er der stadig billetter årets Tunø Festival. Den holdes 4.-7. juli med navne som Bruce Guthro, Le freak, Solomon Hicks, Tamra Rosanes, Mike Andersen, Sing Sing Sing, Go Go Berlin, Esben Just Trio og mange flere. Færgebilletten til Tunø er gratis.