Om / Presse / Nyheds-mail

Nyheds-mail

Hvis du ønsker at modtage vores pressemeddelelser kan du tilmelde dig mailing-listen ved at udfylde nedenstående formular.
Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
17/5 2013 - Nyhed fra Tunø Festival

Malaysisk kunstner bag årets festivalplakat

 
 
Radie Thevi kommer selv til Tunø Festival

Malaysisk kunstner bag årets festivalplakat

-På Tunø Festival er der plads til alle – selv om jeg er udlænding, føler jeg mig aldrig fremmed, siger kunstner Radie Thevi

 

Hun er vokset op i Malaysia. Men en forelskelse i en dansk mand, bragte 33-årige Radie Thevi - grafisk designer og billedkunstner - til Danmark. I fem år har hun deltaget i Tunø Festival, og nu bidrager hun med årets festivalplakat - en munter kontrabas på en skrigende blå hav-og-himmel baggrund.

Tunø Festival er ikke bare en festival. Den er lille, tæt og uden den sædvanlige festivallarm. Her kan man hygge sig med familie og venner. Musikken er nede på jorden. Der er plads til alle – selv om jeg er udlænding, føler jeg mig aldrig fremmed på Tunø. Og i år er plakaten jo lavet af mig – så selvfølgelig kommer jeg igen, siger Radie Thevi.

Motivet til hendes plakat indeholder efter eget udsagn fragmenter af alt det, hun har oplevet på festivalen gennem årene. Bundet sammen af legesyge noder og instrumenter, der er klar til endnu en fest på Kattegat-øen.

Jeg elsker alt ved festivalen – fra Tunø-børnene, der synger, til de større bands på scenen. Det viser tilsammen, at Tunø er i live, siger hun.

Formand for Tunø Festival, Jørn Kildall, er også begejstret for plakaten.

Den er hammerflot – en skøn samling Tunø-indtryk. Den er vi bare vildt glade for, siger Tunø Festivals formand, Jørn Kildall.

Tunø Festival har udgivet en officiel plakat hvert år siden festivalen startede for 27 år siden. Sidste år var det en af festival-grundlæggerne, Ernst Hornslet, der havde sat et motiv sammen af festivalsymbolerne – bas, måge og ø.

Tunø Festival holdes i år 4.-7. juli med navne som Bruce Guthro, Solomon Hicks, Mike Andersen, Everybody’s Talking, Scrum, Le Freak og mange flere.

Yderligere oplysninger om plakat og festival og flere billeder hos formand Jørn Kildall 29463656