Om / Presse / Nyheds-mail

Nyheds-mail

Hvis du ønsker at modtage vores pressemeddelelser kan du tilmelde dig mailing-listen ved at udfylde nedenstående formular.
Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
15/5 2013 - Vind billetter!

Tunø Festival sætter turbo på billetsalget

 
 

Vi vil gerne være nogle flere til at holde festival. Derfor sætter Tunø Festival nu turbo på billetsalget med en konkurrence. 

På mandag trækker vi lod om ti ledsagerbilletter blandt alle, der har købt billet. Ti personer, der selv har festivalbilletten i hus, kan med andre ord vinde muligheden for kvit og frit at tage kæresten, naboen, veninden eller kollegaen med til festival på Tunø 4.-7. juli. 

Det eneste, det kræver, er at du køber billet på Billetnet senest søndag 20. maj klokken 23.59. Alle, der har købt billet siden billetsalget startede i december, er selvfølgelig med i konkurrencen. De heldige vindere bliver udtrukket 20. maj.

-Vi vil gerne være gode ved vores trofaste festivaldeltagere og give dem mulighed for at få deres venner med til fest. Men det er jo heller ingen hemmelighed, at vi har brug for, at flere køber billet nu, så vi har penge til at starte festivalen op med telt, musikere og øl. Jeg ved ikke, hvorfor folk er lidt afventende med at købe deres festivalbillet i år, men denne konkurrence er så endnu et argument for at gøre det nu, siger formand for Tunø Festival, Jørn Kildall.

Han glæder sig over, at der de seneste par uger er solgt 2-300 festivalbilletter.

-Vi nærmer os hastigt de 500 solgte billetter, så hvis folk giver den gas den næste uge, tror jeg, vi når i mål med vores festival, siger han.

De ti konkurrencebilletter kan ikke ombyttes til kontanter.

Yderligere oplysninger hos Jørn Kildall 29463656