/ Mike Andersen

Mike Andersen

Mike Andersen

Århusianske Mike Andersen satte sine første musiske fodspor på den danske blues- og soulscene med albummet "My Love For The Blues" i 2002. 

Siden dengang har han vist en konstant vilje og vision om musikalsk udvikling. Hans kærlighed for specielt soulmusikken har i løbet af årene skinnet mere og mere igennem, og denne passion kom til udtryk på hans gennembruds-album "Echoes" fra 2010. Albummet modtog hele 5 hjerter i Politiken og blev samtidig stemt ind på en flot 10. plads af P4's lyttere, som et af årets mest betydningsfulde albums. Albummet blev ligeledes nomineret til hele 3 Danish Music Awards-priser i 2011.

Den unge soul-komet Mike Andersen har med sine albums og flere hundrede koncerter i hele Europa fundet sin helt egen musiske holdeplads inden for genrerne soul og blues. Det er derfor med stor fornøjelse, at vi kan præsentere Mike Andersen på dette års Tunø Festival.